Nu skal der duftes

Af Knud Ramian

I forbindelse med en voldsom influenza mistede jeg min lugtesans. Det var noget af et slag for en person, der var så glad for mad, som jeg var. Jeg opsøgte viden og opdagede, at der i udlandet fandtes lugteklinikker. Nu har vi også dem i Danmark. Jeg efterlignede deres metoder og skaffede nogle æteriske olier. Jeg brugte vatpinde, som jeg dyppede i salvieolie, citronolie, nellikeolie og lavendelolie, som jeg købte i Matas i små flasker. Derefter duftede jeg til dem og  forsøgte at indprente mig deres karakteristika. Det hjalp, og siden har min kone prøvet det samme med godt resultat.

Hvad sker der i hjernen?

Det har vist sig, at lugtetræning hos ældre handler om meget mere end bare lugtesansen. Når jeg udsættes for en duft, bevæger duftmolekyler sig og møder mine lugtereceptorer i næsen. Signalerne sendes direkte op til nogle særlige celler i hjernen omkring hippocampus, hvor duftene fortolkes. På grund af den direkte forbindelse må man forvente, at lugtetræningen også har psykologiske effekter. Træning af lugtesansen kan både stimulere lugtereceptorerne og aktivere de områder i hjernen, der fortolker duftsignalerne. Hjernen kan tilpasse sig din duftetræning og skabe nye forbindelser mellem cellerne, hvilket kan påvirke produktionen af serotonin og dopamin. Dermed forbedres dit humør og mentale sundhed. Forskning antyder gavnlige virkninger af lugtetræning på kognitive præstationer, symptomer på kognitiv tilbagegang og lugtefølsomhed.

Gå i krydderi-skuffen og bliv glad

Der er ingen grund til at træne på dyre rødvine. Jeg behøver ikke andet end en tur i krydderiskuffen. Det sjove er, at selve duftoplevelsen ved træningen er stimulerende og glædesskabende.

Fra chat-gpt har jeg samlet en række gode råd:

Udforsk velkendte dufte:

Start med at genopdage velkendte dufte fra din dagligdag, såsom kaffe, citrusfrugter, krydderier som kanel og peber, samt blomster som roser og lavendel. Disse dufte kan vække minder og motivere dig til at fortsætte træningen.

Vær opmærksom på milde dufte:

Vælg dufte, der ikke er for overvældende eller skarpe, da din lugtesans måske er blevet mere følsom med alderen. Sørg for, at duftene er behagelige og ikke for intense.

Gradvis udfordring:

Efterhånden som du bliver mere fortrolig med træningen, kan du udforske dufte, der er lidt mere komplekse eller mindre velkendte. Dette kan omfatte urter, eksotiske frugter og mere komplekse krydderier, der stimulerer din lugtesans.

Sikkerhed først:

Vær opmærksom på eventuelle allergier eller sensitiviteter over for bestemte dufte. Brug naturlige dufte eller æteriske olier af høj kvalitet for at undgå unødvendige kemikalier eller irriterende stoffer.

Vær tålmodig og opmuntrende:

Det kan tage tid at genoplive din lugtesans, så vær tålmodig med dig selv og ros dig selv under træningen. Husk at nyde dine fremskridt og fortsæt med at udforske nye dufte.

Hvad kan du lugte på?

Eksperimentér med en bred vifte af dufte, herunder blomster som roser og jasmin, krydderier som peber og kanel, frugter som citrus og æbler, samt urter, træsorter og krydrede dufte. Udforsk kombinationer og se, hvordan din lugtesans udvikler sig over tid.”

Første udgave publiceret i Nyt fra FUAM, nr. 4,2024

Kilde: https://bit.ly/43sEmJZ

Skriv en kommentar

Jeg er Knud Ramian

Velkommen! Jeg vil gerne sammen med min kone blive gammel, stolt og glad. Alderen kommer helt af sig selv, men gør stolthed og livsglæde også? Der skal mere end kost og motion til. Her er tekster om aldring, som gør mig klogere, gladere og måske verden bedre at blive gammel i. Vil du hjælpe til? Meld dig ind i FUAM klik her: https://bit.ly/3H6pDtO

Let’s connect