Lev Livet langt

af Knud Ramian

Vi sang  fællessange hele FUAM-mødet onsdag d. 13.5  Stig Hansen og Knud Ramian havde valgt et rigtigt FUAM tema: Livets sange. Vi sange sange fra vugge til grav. 

Vi har tre danske “sangskatte”. Den ene er den der findes i sangbøgerne. Den ene er den der findes i sangbøgerne og som vi bruger til fælles sang. Den anden er lejlighedssangen skrevet til de nære i anledning af livets store begivenheder: dåb, konfirmation, bryllup, og familiefester. Lejlighedssangen er specielt dansk. Den tredje er den organiserede korsang, hvor vi kan synge noget, vi ellers ikke kan synge. 

Fællessangen er dansk kulturhistorie

Fællessangen har fulgt os siden 1700 tallet. Alle store begivenheder har der været skrevet sange om. I midten af 1800-tallet var det krigene mod Tyskland og alle i min generation kan i hvert fald synge med på  “Den tapre landsoldat” Den gang jeg drog af sted. Fællessangen er et sikkert bindeled mellem danskere. Hver eneste forening med respekt for sig selv har en sangbog.  I sidste århundrede blev der fundet 123 sangbøger. I  1970 blev der kortlagt over 500 foreningssangbøger.

De gamle synger- men ikke om sig selv

De gamle voksne synger også. Der er mange sangbøger, der retter sig mod et modent publikum. Sangbøgerne findes selvfølgelig med stor skrift for svagtseende,“De gamle synger” “De grå synger” “Sangen har vinger” “Åh disse minder”. Det er sange som man kan huske fra sin ungdom, sange som kan genkendes og vækker minder fra gamle dage.  Der er ikke mange sange om, at blive gammel. Men de findes.

Jeg har gennem en årrække samlet på disse sange om at blive gammel. Jeg kalder dem “Sange fra det lange liv.” Jeg er kommet over 100. Jeg har også forsøgt, at få nogen til at være med til indsamlingen – uden større held, men du er stadig velkommen. 

Sangene om det lange liv findes, men det er ikke altid, det er så tydeligt, at de handler om at blive gammel.  Nogle af dem  hører til blandt de elskede sange i sangskatten. Det er sange, vi har med os fra ungdommen. Tag ‘Jens Vejmand’ af Jeppe Aakjær og Carl Nielsen. Jens Vejmand var en gammel mand. Vi aner ikke noget om hans ungdom. “men sangen er ikke nogen hyldest til alderdommen, og den vakte røre fra dag et, da den blev skrevet i 1905. Det var dengang, da tyende, der end ikke havde stemmeret gjorde oprør. Sangen handler også om alderdom. Jens Vejmand er “på sine gamle ben”, opslidt af et livs arbejde. Men i sangen bliver han ikke bare en stakkel. Han bliver et vidnesbyrd om, at ethvert gammelt menneskes liv og slid fortjener anerkendelse, men nemt bliver overset. Hovedbudskabet stod i de sidste 3 linjer. 

Det er såmænd Jens vejmands.
Hans liv var fuldt af sten,
men på hans grav – i døden,
man gav ham aldrig én.

Den gamle skærslippers forårssang “Nu lokker atter de lange veje”. Sigfred Pedersen har skrevet teksten, mens Kaj Normann Andersen står bag melodien, der er en enkel træskovals uden mange dikkedarer.  Det er også en gammel fattig mand, der i sin alderdom synger om glæden ved at mindes. 

Med hende var det en fryd at bakse,
thi vårens duft var i hendes skød.

I Benny Andersens sang “Det er forår, alting klippes ned” ender digteren også som en gammel mand

“Tag da blot min spinkle mønt 
livets sol er min den sidste del af livet. 
For som solfanger er jeg nu begyndt, 
at forstå at alt og intet er os givet. 
Og snart går solen sin runde uden mig, 
men når forårssolen skinner 
lever jeg.” 

Foråret er noget særligt, når man er oppe i årene. Våren rummer en vild glæde over at have klaret endnu en vinter med udsigt til sommer. 

“Endnu en gang fik jeg våren at se”
Det er en smuk sang  skrevet Åsmund Vinje med melodi af Edvard Grieg. 

Efteråret er et oplagt tidspunkt at fundere over det sene liv på. Den skønne sang “Septembers himmel er så blå” har et af de smukkeste vers om det sene liv. Her kan du se dig selv  i din “falmede rosendragt” og med et bankende hjertesynge med af fulde drag. 

 At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Halfdan Rasmussen ser ikke lyst på alderdommen. I digtsamlingen “Fremtiden er forbi”fra 1985 findes hans sorteste sange. Ingen har før sat melodi til dem, nu har jeg. 
Du er anbragt blandt andet skrammel
Fjernt fra livet du drømte om.
Du er udslidt og du er gammel. 
Du har fået din alder dom

Vi sang os gennem livet fra vuggevise og ‘Sur, sur, sur, lille bi omkring’ i 1. klasse inden vi nåede til de sene år. Stig Hansen spillede klaver og jeg sang for så længe jeg havde en stemme.