Af Knud Ramian
Som læsere er bekendt med er jeg igang med at samle livshistoriske erindringer efter seddlemetoden. Jeg skal hver uge lægge mindst een erindring ned i en fin æske, jeg har udnævnt til formålet. Erindringen behøver bare være stikord. På en seddel står der: “Mogens stencilator”. Det er indgangen til en hel historie. Min spejderven Mogens og jeg drev i vores pure ungdom et ‘bureau’, der skrev festsange. Jeg digtede og han skrev dem rent og stencilerede dem. Fordelen ved seddelmetoden er, at du kan fange de mange erindringer, som du ikke har fotos af. ‘Borgerligt gift’ du kan selv gætte hvad den historie handler om. Det går ganske fint , men det er ikke altid erindringer kommer af sig selv.
Der skal ofte et “hint” til.
Forleden så jeg Ingmar Bergmans film “Ved vejs ende” fra 1954. Den handlede om en professor, der på en rejse til Lund genoplever sin fortid. Jeg havde glemt, hvordan man lavede film den gang. Filmen satte også tanker igang om tilsvarende begivenheder i mit eget liv.
Jeg har købt mig et sæt ‘spillekort’. De hedder “livshistorier” De er beregnet til, at man sætter sig sammen og fortæller de historier som kortene inviterer til. Fx “Fortæl om, hvor din familie typisk tog på ferie.”(Vi var kun på ferie en gang i min barndom, hvor vi lånte min morbrors sommerhus). “Fortæl om den gang du lærte at køre bil.” (Jeg var studerende og tjente til undervisningen ved at deltage i medicinske forsøg. De dopede mig, så jeg dumpede til den første køreprøve) “Fortæl om den sværeste periode i dit liv.”(Den skal jeg lige spare jeg for) Vupti! Mere skal der ikke til at kalde minderne frem. Et simpelt spørgsmål og hukommelsen er i gang.
Jeg købte mine på AROS for 100 kr., men de kan fås på nettet til samme pris her. https://snakspil.dk/products/livshistorier. Kortspillet er en rigtig god gaveide til “den lille gave”.
Lev Livet langt 
Skriv en kommentar