At gentænke fremtiden– Et eftersyn af mine interesser
Jeg interesserer mig for fremtiden. Jeg vil forsøge at tænke over vigtige interesser. Hvor længe holder interesser? Er der holdbare interesser, der egner sig godt til et langt liv? Hvad kan man gøre, når man ikke kan dyrke sin interesse længere? Hvor travlt skal man have? Jeg ved godt, at jeg med tiden kan få færre kræfter til at dyrke de gamle interesser. Men hvad gør jeg så? Jeg vil gerne holde mig i live, men også levende.
Jeg skriver om lysterne: Virkelysten, præstationslysten, hjælpsomheden, rejselyst, læselyst, bevægelyst, samvær og anerkendelse.
Virkelyst
Virkelysten adskiller sig fra andre interesser ved at være produktorienteret. Der skal komme noget ud af det.
Gammel kærlighed ruster ikke. Mange kaster sig over interesser fra deres ungdom, men som har ligget stille i årevis.
Det kan være kunstneriske udfoldelser. Gunnar Knudsøø Jensen begyndte at male igen, da han i en høj alder fik muskelsvind. Ved at gøre lærrederne mindre kunne han blive ved længere.
Jeg elsker at skrive og kan holde ud længe, men en dag kan synet og motorikken drille. I dag kan man diktere til sin computer eller mobiltelefon, der så omsætter det til tekst. Det kræver lidt øvelse, som jeg måske skal tage sig tid til at lære – mens tid er.
Musik kan man interessere sig for på utallige måder, og det kan hænge ved hele livet. En af de enkleste måder er at synge – og helst sammen med andre. Jeg har kendt korsangere, der kunne blive ved i et kor på den anden side af de 90. Men det kræver også vedholdenhed. Heldigvis er der efterhånden mange steder, hvor man kan synge sammen, men uden brug ruster stemmen. Jeg forsøger at lære sange udenad, som jeg gerne vil have med mig, men udenadslære tager længere og længere tid.
Hjælpsomhed
35% af 70+’erne laver frivilligt arbejde i gennemsnit 7 timer om ugen. Det giver megen mening at være til nytte. Af mærkelige grunde findes ordet ‘nyttelyst’ ikke, måske fordi det så let forveksles med det modsatte “nytteløst”. Oplevelsen af fællesskab og god tid spiller en rolle. Efter 75-årsalderen falder omfanget af fællesskaber hurtigt. Man føler, at man ikke længere har alderen til det. Der skal nye kræfter til, men når de jævnaldrene falder fra, kan det også være svært at være den ældste. Når jeg læser om personer i avisen, kan jeg se det. Mange dyrker bestyrelsesarbejde som en vigtig del af deres otium. I FUAM kan vi netop konstatere, at man kan deltage i bestyrelsesarbejde langt op i alderen.
Præstationslyst, spænding og sejring
Konkurrencer kan sætte fut i mange mennesker gennem livet. Ønsket om at vinde svinder ikke med alderen….. hvis man har mulighederne. Forsøgene på at vinde holder mange i gang længe, men når man ikke kan præstere falder interessen. Når jeg tænker frem, så kan man se, at der ikke er mange atleter tilbage i 80 års alderen. Det er måske en af årsagerne til at nogle gamle elitesportsudøvere stadig stiller op til konkurrencer. De kan stadig blive verdensmestre for 80 årige. De konkurrerer også med de samme som de konkurrerede med som 25 årige.
Mange former for spil kan dyrkes hele livet. Det er bevist, at tankekrævende kortspil som fx Bridge holder hjernen i gang. Bridge er et socialt spil, og man spiller ofte med de samme mennesker. Det øger værdien. Interessen for bankospil kan holde gang i spændingen i mange, for dem, der dyrker det. Mange interesser er knyttet til præstation. Man interesserer sig for det, man er blevet god til. Men når kræfterne svigter og præstationen falder, svinder også min interesse.
Rejselyst, læselyst, oplevelser
Jeg har slået nysgerrighed, rejselyst og oplevelser sammen. Der er meget , der binder dem sammen. Når man har fået lysten stillet siger man: Det har jeg prøvet, læst eller oplevet og så vil man gerne have noget nyt.
33% af 65+’erne har overnattet mindst een nat i udlandet i løbet af et år. Vi er nr. 2 i Europa. I Danmark er det ok, at bruge opsparing på at rejse. Har man penge nok findes der rejsebureau’er der specialiserer sig i rejser med indbygget pleje.
Bag det gemmer nysgerrigheden sig. Nysgerrighed har en lang levetid. Jeg har bemærket, at de gamle sladrebænke ikke bare er sludrekroge. De findes ikke på afsides steder, men på pladser, hvor man kan følge med i livet og kommentere det man ser. Selv på plejehjem kan der være foretrukne opholdssteder, hvor der er trafik og dermed oplevelser
Bevægelysten
Jeg påstod en gang at man ikke skulle investere så meget i de unges sportsdyrkelse. De fleste holdt alligevel op med det. Sådan er det ikke længere. Motion er godt hele livet. Vores gamle Lay-outer i FUAM, Børge Helmer, har været atlet hele livet. Nu er han over 95 og stadig aktiv. Men er motion en interesse eller en overlevelsesstrategi ?
På YouTube mødte jeg Damen på 102 år, der laver “de 5 tibetaner hver dag”.https://bit.ly/3Ua0u64
Selv startede jeg først for alvor, da en hjerteklap skulle skiftes, men jeg har holdt ved siden. Det var ikke gået uden selskab af et par andre mænd i samme situation.
Den enkleste form for motion er gåture i naturen, men selv det kan blive for vanskeligt, hvis bentøjet svigter. Gåholdet opløser sig, når der ikke er flere at gå med. I et tidligere nummer af bladet har jeg fortalt om, hvordan man kan få koblet sit fjernsyn og en lille cykeltræner sammen, så man kan cykle rundt og nyde udsigten forskellige steder i landet.
Veje til samvær og anerkendelse
Bag de fleste lyster ligger vores selskabelighed som en drivende kraft. Samværet med andre fylder godt op i de fleste interesser. Samvær med kendte personer kan have en særlig betydning. Mennesker, man har fulgtes med gennem livet, fungerer som livsvidner. Det kan også være, at man holder fast i kontakten til “den gamle verden” kolleger og ‘legekammerater’. Det kan være utroligt bekræftende at møde mennesker fra fortiden. Samvær er ikke blot den faktiske selskabelighed, men også den måde man i de gode relationer anerkender hinanden på.
En af de store ensomhedsskabende begivenheder er dårlig hørelse. Alt for mange starter for sent med hørehjælpen. De vænner sig aldrig til at bruge høreapparater. Derfor bliver selskabelighed og samvær en pine.
Desværre er den største pris for et langt liv også et tab af mange gode relationer. Man kan blive alensom. Derfor er det særdeles vigtigt, at dyrke sammenhænge, hvor nye kvalitetsrelationer kan opstå.
Kilde https://bit.ly/3DBSeGs





Skriv en kommentar