Lev Livet langt

– i det  danske kulturliv

Af Knud Ramian

Det er ikke nyt, at personer over 65 år spiller en central rolle i dansk kulturliv. Det blev for alvor dokumenteret i Johannes Andersens bog “Nå, og hva får du så tiden til at gå med?”, hvor han påpeger, at 68-generationen var den mest aktive ungdomsgeneration, vi har set. Dengang byggede engagementet på fire grundelementer: individuel autonomi, opgør med autoriteter, selvbestemmelse og fællesskab. I dag er mange fra denne generation nået den tredje alder, og de fortsætter med at præge kulturlivet.

I kulturprogrammet ‘4. Division’ blev det bemærket, at denne generation nu ofte omtales som “de grå hjelme”. Johannes Andersen beskriver ”et sølvgråt hav”, som ikke er så pænt ment, og som i stedet måske nok skulle betegnes som   “Det grå guld”. Det er nemlig dem, der i stor stil fylder op til koncerter, i teatre og på museer, og som aktivt deltager i aftenskoler og folkeuniversiteter. De ældre voksne står ikke blot som tilskuere, men som bærende kræfter, der holder hjulene i gang i det kulturelle landskab.

Kultur er   ikke blot  underholdning, men en måde at fastholde forbindelser til samfundet og hinanden. For mange har den kulturelle deltagelse været en naturlig forlængelse af  værdier fra ungdommen – nemlig at fællesskaber er afgørende, og at det enkelte individ skal have frihed til at udvikle sig. Det ses i den brede interesse for alt fra klassisk musik og billedkunst til filosofiske diskussioner og historiske foredrag.

De grå hjelme

Det fremgik af udsendelsen at “særligt kvinder i alderen 55-70 år, ofte med kort gråhåret frisure, har markeret sig som storforbrugere af kulturtilbuddene. “Direktøren for Nationalmuseet  Rane Willerslev sagde i ‘4 division’  at  mændende (han kaldte dem ikke skaldede) er lige så aktive besøgende på Nationalmuseet udstillinger, men de ser måske noget andet fx besættelsesmuseerne.  De ældre voksne køber heller ikke længere de billige souvenirs, men vil have kvalitetsprodukter og håndværk på hylderne. 

De ældre voksne er aktive i frivilligt arbejde, om det så er som guider på museer eller som arrangører af lokale kulturarrangementer. Deres engagement smitter af på de yngre generationer og er med til at sikre, at kulturtilbuddene forbliver levende og tilgængelige for alle.

Men det er ikke kun som publikum, de gør en forskel. Mange er også selv kunstnere, skribenter og formidlere. Det at skrive, male, komponere eller undervise er blevet en måde at udtrykke de livserfaringer på, som  er samlet op gennem årene. Deres stemmer er vigtige og unikke, og de giver et uvurderligt bidrag til vores fælles fortælling om, hvad det vil sige at blive ældre i Danmark.

De ældre er ikke blot en del af publikum; de er en del af noget større. Deres bidrag til kulturlivet er uvurderligt, og det er med til at holde Danmark kulturelt levende.