Lev Livet langt

Af Knud Ramian

Min kone og jeg er på en af vores galleriture. Vi vælger en rute gennem Aarhus og besøger så mange gallerier, som vi kan nå. Det bliver også til en kop kaffe og en kage undervejs. Denne gang endte vi i Kunsthal Aarhus, hvor udstillingen hedder “Go extreme”. Den rummer forskellige installationer, der alle handler om ekstremsport: Rotur over Stillehavet, krig, kampsport mv. Extremsport er karakteriseret ved at være livsfarlig. Ekstremsport er en samlebetegnelse for sportsgrene, hvor udøverne udfordres fysisk og psykisk under ekstreme forhold. Der stilles særlige krav til styrke, udholdenhed. Et særligt aspekt er livsfaren og spændingen, det skal være uforudsigeligt til det sidste hvordan det går.  Der er beretninger om ekstremsport i oldtiden. Spartathlon er et løb mellem de to græske byer Athen og Sparta. Ruten er 246 km. Den skulle angiveligt være den vej, som en budbringer fra Athen løb under perserkrigen for at hente forstærkning.

Siden da er ekstremsport blevet moderne. På toppen af Mount Everest, står bjergbestigerne på travle dage i kø for at komme til toppen. Havde det ikke været for de mange dødsfald ville bestigning af Mount Everest være banalt. Der udvikles stadig nye former for ekstremsport. Det gælder om at lave det enestående, så man kan få medieopmærksomhed og sponsorater. Engang var en Ironman det vildeste, nu skal man lave en Ironman hver dag i en uge for at få opmærksomhed. Det bliver vildere og vildere til lands, til vands og i luften. 

Centrum er udstillingens cafe med en installation af en fødende kvinde i en stor flot udskåret barselsseng. Den installation vil vel fortælle, at fødsler også hører til i ekstremsportens arena. Gør de det?

Aldring som ekstremsport

Selvom man ikke helt ‘forstår’ alle værkerne, er man alligevel blevet fyldt med billeder af noget ekstremt. Pludselig slog det mig, at jeg jo selv var godt på vej ind i en særlig form for ekstremsport, som de havde overset i udstillingen: Aldring. I den sportsgren gælder det om, at holde sig i levende live længst muligt, mens livet bliver farligere og farligere. I ekstremsport kan omgivelserne være ekstreme ørkner, vilde have og enorme højder. I aldringsforløbet skal man kunne klare sig med en svækket krop, med svækket syn, hørelse, og opmærksomhed. Balanceevne og gribestyrke udfordres. Trapper bliver uoverstigelige. Fald bliver livsfarlige, og fodgængerovergange bliver til dødsfælder. Bliver man ramt af sygdom, skal man kæmpe sig igennem under voldsom træthed. Det kræver uendelig udholdenhed at komme sig efter et alvorligt sygdomsforløb. Man skal færdes varsomt, så man ikke bliver opdaget af livsfarlige virus, der lurer alle vegne. Man oplever nærtstående og venner, der ikke klarer det, men bukker under på vejen.  Klarer man sig længe nok, er man til sidst næsten alene, og det bliver mere og mere livsfarligt. Alligevel lykkes det mange at gennemføre med værdighed og holde humøret højt. 

Hvor er publikum? 

Der kan være mange ekstreme udfordringer i aldring, men hvor er det måbende og beundrende publikum? Aldring og fødsler er alt for almindelige, og måske derfor har de ingen særlig underholdningsværdi på trods af præstationen. Er man heldig, får man anerkendelse fra de nærmeste. Nærmer man sig de 100 år, kan der godt komme lidt publikum. Kommer applausen ikke, har mødt en del, som ofte og uden opfordring gør opmærksom på, hvor gamle de er. Jeg kan godt forstå trangen, man har jo lov til at glæde sig over, at man fået så meget liv foræret. Jeg håber, at jeg kan beherske mig, skulle jeg komme så langt. Indtil da vil jeg nyde de andre udøvere af sporten og føle mig beslægtet med dem. Det er altid spændende, når ekstremsportsudøvere bevæger sig på kanten af døden, og kommer levende fra det.  Det er den store forskel. Det gør jeg ikke. 

Oprindelige udgave findes i Nyt fra FUAM nr. 10 oktober 2021