Lev Livet langt

Ens tankegang kan forlænge livet

Af Knud Ramian

Onsdag d. 17.1 efter endnu en snestorm troppede ca. 25 mennesker op til mit oplæg om alderisme og Me Too. Alderisme, som mange stadig ikke kender til, er negative stereotypier og en bevidst eller ubevidst diskrimination af mennesker alene på grund af alder. Den rammer både unge og ældre. Dette fænomen kan sammenlignes med manglende viden, grove stereotypier, neglect og forskelsbehandling, som vi kender fra debatten om kønsdiskrimination. Den store forskel er, at alle mennesker før eller siden bliver udsat for alderisme. 

I virkeligheden er ‘alderisme’ ikke noget nyt, idet begrebet allerede blev skabt i 1980’erne. FN tillægger indsatsen mod alderisme stor betydning. Der skal de næste 10 år skal være en kamp mod alderisme i alle dens afskygninger. Den amerikanske professor og socialpsykolog Becca Levy ved Yale University har i 2022 skrevet en fremragende bog “Breaking the Age Code”. Her sammenfatter hun næsten 30 års forskning omkring alderismen og dens virkninger. 

Sådan virker et mindset

Jeg anvender ordet “mindset,” fordi det strækker sig ud over blot holdninger. Holdninger er noget, man er bevidst om, men “mindsettet” omfatter også ubevidste sider, som ofte viser sig at være de mest betydningsfulde. De mange negative betydninger, der er knyttet til alder, bærer vi hver især rundt på i varierende grad. Videnskabelige undersøgelser af alderisme viser, at mindsettet har store konsekvenser for os. 

– Positive opfattelser af aldring er forbundet med 7,5 års længere levetid.

– Ældre voksne med positive aldersstereotypier trives bedre og er mere engagerede i sundhed og sunde adfærdsmønstre.

– Selv mennesker, der er genetisk disponerede til demens udvikler færre demensproblemer, hvis de har en positiv indstilling til deres aldring.

– Negative aldersstereotypier kan nedsætte den kognitive funktion hos ældre voksne.

– Mennesker med mange negative aldersstereotypier oplever dårligere fysisk og mental sundhed.

– Negative indstillinger til aldring korrelerer med hyppigere hjertekarsygdomme, forhøjet stressniveau og kortisol i blodet.

Hvad er et positivt mindset?

Et positivt mindset om aldring kan beskrives på mange måder, og her er nogle eksempler:

– Når jeg tror, at det aldrig er for sent til noget.

– Når jeg er glad for at have nået min alder.

– Når jeg føler, at jeg har værdi for andre.

– Når besværligheder ikke er et problem, men blot en udfordring.

– Når jeg glæder mig over det, jeg faktisk kan.

– Når mine erfaringer er brugbare.

– Når jeg stadig bliver klogere på livet.

– Når jeg udvikler tålmodighed. 

– Når jeg altid prøver at se muligheder.

Det handler ikke om at være en lalleglad optimist, men om, at det positive mindset hele tiden opvejer det negative.

Hvordan forklares mindsettets virkning?

Mit mindset om aldring har jeg med mig fra barnsben. Det er skabt af erfaringer fra mine bedsteforældre eller overtaget fra mine egne forældre, men på et tidspunkt blev jeg selv offer for det erhvervede mindset. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg har taget stilling til. Mindsettet om aldring virker ubevidst eller ligger på randen af min bevidsthed og påvirker min psyke, adfærd og fysiologi.

De ydre alderismer

Mindsettet skabes både af ydre og indre forhold. Jeg er omgivet af mange alderismer i min hverdag. Jeg er omgivet af meget uvidenhed om, hvad der sker med alderen. Der er slet ikke de svækkelser, mange forestiller sig. Mange skelner ikke mellem hvad der er alder og hvad der er sygdom, der skal behandles. Jeg er blevet sendt ud af de voksnes rækker, hvor der findes “børn, voksne og pensionister.” Hvorfor rabat? Er pensionister da fattige? Ja, nogle er, men som gruppe er vi blandt de rigeste i landet. Vi er blevet usynlige i medierne, på trods af, at vi udgør 20% af befolkningen. Jeg er blevet betragtet som svag, og hvis jeg spejler mig i avisen seniortillæg, må jeg opfattes som en, der har lidelser og skavanker, der lindres med diverse alternative behandlingsmetoder. Jeg finder ‘morsomme’ fødselsdagskort i min Brugs, der fortæller mig, at det er trist og sørgeligt at blive gammel. Jeg er blevet betragtet som grim, og der er en hel industri – anti-aging – der tjener styrtende på at forskønne mig og fjerne mine rynker; for rynker er grimme. Det er ikke min skyld; det er alderen, og derfor hører det med til mindsettet, at det er synd for mig, og at jeg behøver omsorg. 

De indre alderismer

De værste alderismer er måske de indre fordomme, jeg selv bærer rundt på. Der er ‘benægtelser’, hvor jeg ikke vil ses og ser mig selv som gammel. Jeg kan benægte det på mange måder, som når jeg siger, “Alder er bare et tal,” og forsøger at lade som om, alder ikke betyder noget. Det er noget sludder, for alder betyder faktisk meget. Udsagn som “Jeg føler mig ikke gammel” er et forsøg på at smyge mig uden om kategorien “gammel,” som jeg ikke kan lide. Hvorfor ikke være stolt over at være kommet så langt, at min oplevelse ikke helt kan følge med? Der er ‘begrænsninger’, hvor jeg bruger min alder som undskyldning: “Jeg er blevet for gammel til at løbe” eller “Jeg er blevet for gammel til at prøve noget nyt.” Skamfuldhed opstår, når jeg ikke kan huske et navn, og skyldfølelsen melder sig, når jeg glemmer, hvad jeg skal hente i kælderen.

Begræns alderismernes skadelige virkninger

Resultatet af ydre og indre faktorers konstante virksomhed, som jeg måske slet ikke er opmærksom på, guider mig umærkeligt ind i en ældrerolle, der slet ikke ligner den person, jeg var engang. På min rejse mod et positivt mindset må jeg konfrontere disse alderismer, både indre og ydre, og arbejde på at ændre mine egne fordomme samt samfundets opfattelse af alderdom. Det er ikke spor anderledes end med me too. Den store forskel er at alderisme kan man dø af. Det handler om at opnå en dybere forståelse af, at aldring er en naturlig del af livet, fyldt med muligheder for personlig vækst og selvudvikling. Alder er ikke bare et tal; det er en livsrejse, der fortjener at blive mødt med stolthed og positivitet. 
Kilde: Levy B. Breaking the Age Code. London: Vermillon; 2022. 294 p.

Samtaler om “udvikling af et positivt forhold til fremtiden i et langt liv”

For at forbedre vores forhold/ nuancere vores indstilling til alderen er det nødvendigt at dykke  ned i vores ubevidste forestillinger samt ændre vores mindset. Den amerikanske professor Becca Levy har vist, at positive ændringer i vores ubevidste opfattelser af aldring har en langt større positiv effekt end blot at arbejde med vores bevidste tanker. Dette er en udfordrende opgave, og i FUAM har vi kastet os ud i et forsøg, jeg har kaldt FREMTÆNK med underteksterne:: Opdag, Optag, Opgør og Oprør. Alt inspireret af Levys strategier.

Opdag: Bevidstgørelse af alderismer

‘Opdagelse’ starter med at blive personligt bevidst om alderismerne og berørt af deres virkning. Det er som at observere, hvordan klimaet ændrer sig, når man selv oplever vejrforandringerne. Opdagelsen kan ske, når man gennemfører en opdagelsesrejse omkring alder ved i en periode at observere, hvordan ældre mennesker fremstilles i medierne, og hvordan de omtales. Seniorer udgør 20% af befolkningen og fortjener en tilsvarende opmærksomhed.

Optag: Inspiration fra livserfaring

At ‘optage’ handler om at interessere sig for andre, der klarer deres lange liv på måder, som man kan anerkende og beundre. Det kan være mennesker, man kender godt eller nogle, man lærer at kende. Det kan både være nulevende og afdøde. Man kan skabe sig et “fremtidsalbum” med beskrivelser af disse inspirerende mennesker. Det kan også indebære at søge kontakt til og interessere sig mere for yngre mennesker, for dermed at lade sig smitte lidt mere af nutiden, end hvis man er sunket ind i en verden, hvor alle man omgås er på samme alder som en selv. 

Opgør: Udfordre stereotyper og fordomme

‘Opgøret’ handler om at opdage og seriøst imødegå stereotyper og fordomme om alder. Når man møder holdninger, der fx. antyder, at ældre ikke bør belaste sygehusvæsnet, er det vigtigt at have modargumenter parat: “Det er glædeligt, at man har udviklet skånsomme operationer, som også mennesker over 80 kan tåle. Det er da godt at mennesker, der har betalt til sygehusvæsnet hele deres liv, også får glæde af det på deres gamle dage, og at det er godt at investere i den sene ende af livet, som for mange er den mest værdifulde del af deres liv. 

Oprør: Hverdagsaktivisme mod alderismen

‘Oprøret’ indebærer ønsket om at ændre de forhold i samfundet , der skaber alderisme. Man behøver ikke nødvendigvis gå ind i politik, men kan være hverdagsaktivist. Det kan være at bidrage til eliminering af stereotyper om alder og bekæmpe negativitet omkring ældre. Man kan reagere på negative fødselsdagskort og ironisere over aldersrabatter, samtidig med at man støtter organisationer, der aktivt arbejder mod alderisme.

FREMTÆNK er vores forsøg på at integrere disse strategier og skabe en platform i FUAM, hvor man kan udforske, inspirere, udfordre og engagere sig i kampen mod alderisme. Vi er endnu ikke færdige med at evaluere det første forsøg, men vi håber, at det kan være en vigtig del af vores fælles rejse mod et positivt syn på aldring og livets sene faser.

Kilde: Becca Levy, Breaking the Age Code, Vermillon, London, 2022, 294 sider. Set til kr. 299-