Af Knud Ramian
Denne tanke, er vistnok en af de mere besværlige, selvom den er indlysende. Kroppen aldres i forskellige tempi. Kroppens organer aldres ikke ens. Der er forskel på hjertets og nyrernes aldring. Lungerne aldres på deres egen måde, og musklernes aldring er helt speciel. Går man fra organ niveau til celleniveau bliver det tydeligt, at heller ikke her er aldring en enkel styrende proces. Aldring sker forskelligt i forskellige celletyper. Derfor giver det ingen mening at tale om én måde at aldres på. Aldring er et diverst og komplekst fænomen.
Som vi ikke kan tale om ‘ældre’ uden at præcisere med 60+, 70+ mv. kan vi heller ikke tale om ‘aldring’ uden at præcisere. Vi skal klargøre, hvad det er for en af aldringerne (aldringsprocesserne), vi taler om. Vi skal med andre ord vende os til at tale om aldring som et flertalsord. Det er aldringsprocesser. Det tager rigtig lang tid at vende sig til at tænke i processer. Det siger noget om, hvor faste forestillingerne om aldringerne er.
På samme måde ser jeg aldringerne i det levede liv. ‘Det levede liv’ består som kroppen af mange ‘organer’. Jeg kalder dem for livsløb. Vi har længe haft navne for disse liv: Samliv, forældreliv, arbejdsliv, boligliv, socialt liv, sygdomsliv” osv. Jeg har fundet ti liv. De gennemløber hver for sig typiske aldringsprocesser, der adskiller dem fra andre livsløb, som også aldres. Det levede liv ligner kroppen som en levende organisme, hvor alle aldringerne selvfølelige spiller sammen. Alvor sygdom kan rykke i alle livsløbene på en gang. De påvirkes af af køn, race og social status. Det er som et kæmpe puslespil. De store brikker er lagt tidligt i livet. Nye brikker kommer til livet igennem. De må tilpasse sig det liv, der allerede er – eller ikke er levet. Man kan være enke og ude af sit samliv. Man er dog ikke ret langt i boliglivet. Man bor stadig med for uoverkommelige kvadratmeter. Man kan være langt henne i bedsteforældrelivet, men stadig aktiv bordtennisspiller. Etc.
En konsekvens af denne tanken om aldringerne vil være, at de såkaldte “livsfaser” er alt for upræcise. De kan ikke sige noget om, hvor i livet man er. Kategorier som ‘den tredje alder’ og ‘den fjerde alder’ er alderistiske forenklinger, som vi må se at slippe af med.
Lev Livet langt 
Skriv en kommentar