Lev Livet langt

Tanke nr.6 om moderne aldring til brug for det kommende ældreoprør 

Af Knud Ramian

“Vi står midt i et paradigmeskift: . Jeg har samlet nogle tanker, om aldring, som jeg vil dele i den kommende tid. De kan være nyttige for det spirende oprør. Denne tanke skulle egentlig have været færdig i søndags,. En god forklaring på det vigtigste drillede mig. Vi må kunne kende forskel på den levende krop og det levede liv.

Den levende krop
Der fokuseres meget på kroppens aldring: blodtryk, knogler, søvn, kost. Det kalder vi sundhed. Siden 2007 har vi kendt KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), bakket op overalt. Der er investeret enorme ressourcer i KRAM-kurser, -samtaler, -skemaer og -konsulenter. Allerede i 2013 kom de første tilføjelser: søvn, stress, sol, socialt samvær. Så blev det til KRAMS. Senere kom mental sundhed på banen med Det dobbelte KRAM (Kompetencer, Relationer, Accept, Mestring) og ABC for mental sundhed: A) Gør noget aktivt, B) Gør noget sammen, C) Gør noget meningsfuldt.

Alle disse tiltag har haft deres berettigelse. De minder os om, hvor vigtig kroppen er. Men de fastholder os også i et billede af mennesket som en organisme, der skal optimeres. WHO’s sundhedsdefinition taler om “en tilstand af velvære”, men velvære er næsten forsvundet i de danske koncepter. Samtidig har de forskellige sundhedsbegreber en tydelig social slagside – det giver mening at tale om ulighed i sundhed.

Industrien har grebet sundhedsbilledet og omsat det til kosttilskud, rynkecremer og helseprodukter. Jeg fik for nylig et avistillæg med 60 sider helseprodukter. Det er et tegn på, hvor stærkt sundhed er bundet til kroppen og dens funktioner. Kroppen er blevet koloniseret af markedslogikker, og vi er selv fanget i en form for kropsisme.

Det levede liv
Jeg tror, et ældreoprør må udvikle et supplement til de gængse sundhedsbegreber og deres forførende logik. Jeg har ofte hørt kloge oplægsholdere sige: Det gælder ikke om at lægge år til livet, men liv til årene. Ordene lyder rigtige, men i praksis har oplægsholderne været mest optaget af organismen – altså skoene, ikke en gåtur.

For mig er det levede liv livets tider.. Det er, hvor jeg med min krop befinder mig  –i stunder, dage, uger og år. Det kan være mine hverdage, mine arbejdsdage og mine fridage.

 Aldringen viser sig i, hvordan mine hverdage, arbejdsdage og fridage ændrer sig gennem livet. Min krop kan føre mig på indkøb, men det levede liv er selve indkøbsturen. Min krop kan tilberede et måltid, men middagen med mine venner er en del af mit levede liv.

Det er vigtigt at huske, at der er stadig et liv at leve, når kroppen ældes. Erfaringen viser, at mennesker med store begrænsninger i kroppen kan skabe sig et levet liv fyldt med mening og glæde. Den gode aldring handler derfor ikke kun om en sund krop, men om et rigt liv.

En balance
Menneskers markedsværdi er i høj grad bundet til kroppens funktionsevne. Men hvis aldringen kun forstås i kroppens logik, mister vi synet for det vigtigste: hvordan vi lever et liv i vores dage og år. Oprøret må kunne skelne mellem den aldrende krop og det aldrende liv – og finde en bedre balance imellem dem. Hvordan man gør det, har jeg brugt meget tid på at overveje. Det vil jeg derfor vende tilbage til.