
Vi bliver mere forskellige med alderen – og forskelligheden vokser i forskelligt tempo.
Derfor er kronologisk alder er en dårlig målestok. Nogle 70-årige er dødssyge, mens andre 90-årige løber maraton. Aldersgrænser mere diskriminerende, jo ældre vi bliver. De kan være praktiske, men de er sjældent retfærdige. Nogen tror, at de skaber fairness – men det gør de sjældent.
En tanke: Bør aldersgrænser i den sene aldring fjernes, hvis ikke der findes meget gode, videnbaserede eller vildt praktiske grunde til dem?
Forskelligheden betyder også, at vi ældes hurtigere eller langsommere på grund af genetik, nedslidning og uheld. Der findes intet belæg for, at man ved en bestemt alder bør træde ud af arbejdslivet. Men der er belæg for, at kompetencer forældes – og med forskellig hastighed. Piloter skal hele tiden dokumentere, at de kan deres kram, kunne man tænke i livslang kompetenceafprøvning.
En tanke: Skal uddannelser være tidsbegrænsede – og skal der føres en uddannelsespolitik, der sikrer os vedligeholdelse hele livet? Skal et godt arbejdsliv i fremtiden også rumme pauser?
Det er positivt, at mange har lyst og mulighed for at arbejde længe. Arbejdskraftmanglen har givet plads til mange, som ellers var blevet skubbet ud. Men vi mangler stadig et arbejdsmarked for seniorer. Det skal være et marked, hvor man søger og får et job, fordi man er den bedste. Det skal ikke være fordi man er billig, eller fordi der mangler hænder.
En tanke: Ville det styrke arbejdsmarkedet, hvis der blev søgt efter seniorer, fordi de var en løn værd?
Der er mange fordomme om det senile forfald – men det findes, hos nogen. De kan få det svært i en tid, hvor det mest saliggørende er at fortsætte.
En tanke: Skal en seniorpolitik både rumme dem, der ønsker at fortsætte i arbejdslivet. -og dem, der har brug for at trække sig tilbage uden skam? Måske bliver det blot en pause, ssås man lettere kan vende tilbage i en anden rolle. Måske er pensioneringen i virkeligheden bare en “70-års-pause”?




Skriv en kommentar