Af Knud Ramian

*”Vi står midt i et paradigmeskift: . Jeg har samlet nogle tanker, som jeg vil dele i den kommende tid. De kan være nyttige for det nye spirende oprør.  Der er i hvert fald røre i de ’nye gamle’. Læsetid 3. minutter.

4. Aldringens bedrag og den skjulte alderisme

Dette er en af de tanker, jeg mest ked af, men som er uundgåelig. 

Det er almindeligt at føle sig yngre, end man er. Vi hører det tit: “Jeg føler mig slet ikke gammel.” Det sagde den gamle dronning, da hun fyldte 80. Oplevelsen er som regel associeret med bedre helbred, højere livskvalitet og lavere dødelighed.’

Denne oplevelse af ikke at være gammel kommer tidligt. Det gælder for mange af de 80 årige, men også for 55+erne.

Jeg mærker det ikke, men i min alder vil den langsommere reaktionsevne, de svagere muskler, den svækkede opmærksomhed øge sandsynligheden for, at jeg ikke får benet op over cyklen, ikke får reageret, når stigen vælter, eller når jeg forulykker i bilen, fordi jeg stadig tror, jeg kan se på mobilen, mens jeg kører. Det kan jeg ikke – i min alder.  Disse aldringer mærkes ikke i en almindelig hverdag, og benægtes ofte. Jeg føler mig ikke gammel. Benægtelsen er en skjult alderisme, der siger noget om, hvad jeg gerne vil undgå.  

Jeg må lære at erkende min aldring, så lever jeg længere.  Det er faktisk godt at blive at 80.  På den anden side må jeg heller ikke misbruge alderen til at undskylde magelighed, overvægt osv. Alt det der dybest set bare udtryk for manglende træning og dårlige kostvaner.  

55+’erne vil tilsvarende heller ikke føle sig gamle og ikke være så opmærksomme på deres aldring. Aldringen medfører forandringer allerede i 50 årsalderen – i fysik, tempo, kapacitet, udseende, men også i interesser, sprog, netværk og  intergenerationelle afstande. Også i den alder vil der være store og stigende individuelle forskelle i aldring. Selvom du som 55+ er vildt erfaren og klogere og bedre til at koncentere dig end de fleste yngre vil ganske små markører afsløre de outdatede interesser, det anløbne sprog, det ændrede netværk, særlige generationstilhør, orginisationskultur, ineffektiv efteruddannelse og måske faldende status. De mærker ikke, hvor anderledes de af gode grunde opleves af yngre ledere og en stadig større gruppe af yngre kolleger.  Hedder du Knud, er det rent galt, så er du en oldsag. Der er tydelige kønsforskelle, som jeg ikke har med her. 

Det er dejligt at føle sig yngre end sin alder, men farligt at negligere aldringen, 

Benægtelsen “Jeg føler mig ikke gammel” er både i den yngre og den ældre udgave må jeg anse for at være en af de skjulte alderismer 

De aldrende oprørere må derfor være opmærksomme på denne særlig risiko. Risikoen for at den fuldt  berettigede konstatering af, at de ikke er “gamle”som 55+ årige, men fulde af erfaringer og indsigt kan komme til at overse helt andre aspekter af deres aldring. Det er måske helt andre aspekter på arbejdspladsen end alderen og alderismer, der som nævnt spiller ind l. De bliver sjældent italesat, og vi ved stadig for lidt om netop disse sider af aldringen.  Fordi vi mangler nuancerede ord for voksenlivets ‘aldringer’, bliver det svært at tale åbent om aldring uden at føle sig stemplet som ’gammel’.” 

Det er en opgave – for oprøret at få kortlagt alle disse ikke aldersbaserede forklaringer på de 50+årige arbejdsmæssige situation. 

 Vi har ord som ‘senior’ eller  ‘midaldrende’, men det er det. Længere fremme i livet blomstrer der en rigdom af sproglig nyudvikling. Vi har fået plus-alderen, merlivet, seenagerne osv.  Det aldrende oprør må bidrage med en positiv sprogudvikling om aldringerne i voksenlivetle’. 

Skriv en kommentar

Jeg er Knud Ramian

Velkommen! Jeg vil gerne sammen med min kone blive gammel, stolt og glad. Alderen kommer helt af sig selv, men gør stolthed og livsglæde også? Der skal mere end kost og motion til. Her er tekster om aldring, som gør mig klogere, gladere og måske verden bedre at blive gammel i. Vil du hjælpe til? Meld dig ind i FUAM klik her: https://bit.ly/3H6pDtO

Let’s connect