Til brug for de aldrendes oprør nr. 2
Af Knud Ramian
*”Vi står midt i et paradigmeskift: . Jeg har samlet nogle tanker, som jeg vil dele i den kommende tid. De kan være nyttige for det nye spirende oprør. Der er i hvert fald røre i de ’nye gamle’.

De 30 ekstra leveår siden år 1900 fik vi ikke i fitnesscenteret. Vi fik dem fra samfundet.
Det påstås, at vores levealder afhænger af 30–40 % gener, 30–40 % livsomstændigheder – og 20 % held eller uheld. Socialgerontologien er optaget af omstændighedernes betydning: Når mange kvinder lever mange år som enke, skyldes det bl.a., at de – med en lang forventet levetid – som unge giftede sig med ældre mænd med kortere forventet levetid. Det betyder også, at de som enker får flere kontaktmuligheder, når antallet af enker stiger. Den vigtigste stærkeste levetidsforlængende faktor er samfundet.
Danmarks gennemsnitlige levealder ligger omkring 81 år – milevidt fra niveauet omkring år 1900. Og stadig under det højeste internationale niveau. Når vi sammenligner os med lande i Afrika, hvor levealderen i nogle lande stadig ligger omkring 50, svarer det til den danske levealder for 120 år siden.
Det er enkelt: De 30 leveår, vi i Danmark har fået “foræret”, skyldes ikke primært individuelle sundhedsråd – men rent vand, ernæring, hygiejne, vaccinationer, uddannelse, arbejdsmiljø og meget andet. Her er gevinsten. Ikke i nye operationsmetoder eller “livsstilsoptimering”. Indtil nu har hver ny generation haft bedre vilkår og resultatet har været højere gennemsnitlig intelligens og længere levetid. Men denne udvikling er truet.
Det er også samfundets kultur, ikke biologien, der styrer, hvor mange der ryger og drikker. Det er den kultur, der gør, at vi kun er nr. 22 i overlevelse. Vi er endnu ikke lykkedes med at skabe et lighedsfremmende uddannelsessystem. Det er arbejdsmarkedets indretning, der afgør, om vi slides ned eller forældes i et job. Mine børn ældes i jobbet tidligere og tidligere, men skal arbejde længere og længere. Hvis vi ikke gør det lettere at holde pauser og genuddanne os undervejs i livet risikerer, vi at blive “reorganiseret ud” alt for tidligt. Listen kunne blive lang. Der er nok at tage fat på.
Samfundet er også dine naboer. Hvis du hilser eller holder øje med skaber du hverdagsglæder. Hvis du bliver frivillig hører du til dem, der lever længere.Hvis du får mere natur i dine omgivelser falder dit stressniveau. Du er omgivet af en myriade af små alderismer. De sætter dig uden for de voksnes rækker. Accept af selv ‘uskyldige’ alderismer slider. (“Hvor trist, at du blid ældre- netop på din fødselsdag”) svækker selvtilliden hos dem, der udsættes for dem ligesom et klap i røven.




Skriv en kommentar