Lev Livet langt

Oplæg af Hans Fink, hørt af Knud Ramian

Jeg sidder denne forårsaften med solsortesang og kølig nordenvind. Jeg sidder sammen med mine noter fra Hans Finks oplæg om menneskets natur på FUAM’s april-møde. Mine noter består altid af små kasser med ord, der er forbundet med streger, som antyder forbindelserne mellem kasserne. Her en måned senere er det godt nok svært at genfinde logikken i oplægget. Jeg fik ikke skrevet mine noter fra det gode oplæg ud, men jeg kunne huske, hvad Hans Fink faktisk sagde. Jeg har herunder skrevet, hvad mine noter i dag får mig til at tænke. Fik du ikke taget dine egne noter eller var du der ikke, så får du mine tanker. 

En filosof kom på besøg

Jeg tror, jeg havde forventet at blive klogere på det  essentielle ved at være menneske, men havde måske overset, at det var en filosof, vi havde inviteret. Det gjorde han tydeligt opmærksom på fra start. Han stillede det – syntes jeg – lidt ”dumme” spørgsmål: ”Hvor sidder naturen i mennesket?” Her burde jeg have anet uråd. Det ville blive et helt andet slags oplæg, end jeg havde regnet med. Hans Fink spørger, om det kan være det mere primitive, noget dyrisk, der er vores natur? Men vi kan måske også mene, at det er det mere ’ægte’, at være ’naturlig’, at der gemmer sig noget under vores masker? Endelig kan det måske også betyde noget helt specielt karakteristisk ved mennesket.

Forvirret?

På dette tidspunkt er jeg allerede godt forvirret. Hvor skal vi hen? Den menneskelige natur smuldrer for mig. Det naturlige kan endelig også være min egen natur. Hvad er det for en størrelse? Det må være det helt unikke ved mig? Hvad er det? Er det min særlige væremåde eller noget andet? Nu står der i noterne noget med ’naturelskere’. Kan de være særligt naturlige – har de en fælles natur? Der er noget her, jeg ikke har forstået. Der kommer en note mere: Har en 9-årig en natur? Er det den samme natur, jeg har som voksen? Er natur noget med at være det, der er uberørt – fx af alder?Ovre i et hjørne af noterne står noget, der kan ligne en konklusion, tror jeg: Natur er såååå meget. Du har din egen natur, men det er natur alt sammen. Alt er natur.

Og så kommer de vise ord, som stopper al snak om natur, men som giver mig meget mening:
“Du er, som du er, fordi der er sket, hvad der er sket.”
Det er din natur og dit udgangspunkt for dine udviklingsmuligheder.

Hans Fink kommer til hjælp

 Jeg bliver vist nødt til at vise dette til Hans Fink tænkte jeg og håbede på, at han tilgav mig.Det gjorde jeg så – sendte det til Hans Fink. Han tog det pænt. Han så min tekst som feedback på sit oplæg og ikke som udtryk for min utilstrækkelighed. Han bad mig dog viderebringe hans konklusion, der lød sådan her:

“Jeg mener, at alt, hvad der findes, har sin natur, og at naturen bedst forstås som den selvfølgelige sammenhæng mellem alle naturer.”

Det sidste citat lyder i mit manuskript:
“Det er din natur, at du er, som du er, fordi det er gået dig, som det er gået dig, og du må tage den derfra.”

Tak for det! Nu kan vi alle selv tænke videre. Der er begreber som et så brede og misbrugte, at vi ikke længer aner, hvad vi taler om, når vi bruger dem. – Specielt fordi vi ikke ved, hvilke tanker, det rejser hos den anden. Jeg har en lille samling hadeord:
Pårørende
Fællesskab
Ældre
Demokrati
Natur
Alderdom