Af Knud Ramian
Jeg er ‘pludselig’ kommet i en alder, hvor hver ny fødselsdag får en særlig betydning. Den er nemlig ikke noget selvfølge. Vi havde inviteret børn og børnebørn til aftensmad og pludselig slog det mig, at der skulle synges. Jeg har skrevet sange til vores juleaftner, så selvfølgelig skulle fødselsdagen også have sin sang. ‘Den blev til under madlavningen. Det er hurtigt arbejde, men faktisk holder jeg af den og vil sikkert digte videre på den. Brug den, gør noget ved den. hvis du synes.
2025 Et år ældre
Mel. “Hist, hvor vejen slår en bugt
:/Et år ældre? Det kan ske
Du skal bare blive ve’.;/
Det er værd at fejre lidt,
selv om livet har dig slidt.
Tænk at du trods mange år
stadig rundt på jorden går.
Der er ikke grund til klage.
Det har været gode dage.
:/Tænk at du nået til
det som mange andre vil:
Sol der lyste, frost der bed
i en næsten evighed.
Tænk, hvor meget liv du fik.
Et år mer, der bare gik
Vi med hver sit næb vil kvidre
og la’ livet leve vid’re
:/Grebet af, jeg ved ej hvad
fik jeg lyst til dette kvad.:/
Et år mer er ingen sag,
når du tar det dag for dag,
Men du kan jo aldrig vide’.
Du må fejre dig i tide.
Tak! Nu kan et nyt år komme.
Sangen den er netop omme.
Kilde: Ramian K. Et ær ældre. Nyt fra FUAM. 2025;45(5):1.




Skriv en kommentar