Lev Livet langt

Af Knud Ramian

Dette er den tredje artikel om velfærdsteknologi.

Der gemmer sig en stille visdom i bilmarkedet. Tænk på det væld af bilmærker, som stort set kan det samme – og alligevel har hver sin fanskare. Nogle falder for prisen, andre for farven, lyden eller bare følelsen. Når vi vælger bil, slår den menneskelige forskellighed ud i fuldt flor.

Men når vi taler om velfærdsteknologi, skrumper mangfoldigheden ofte ind. Kommunaløkonomiske hensyn og standardiserede løsninger risikerer at sætte valget ud af mine hænder. Og det er et problem – for også her spiller den menneskelige forskellighed en afgørende rolle.

Den menneskelige forskellighed

Mange udviklere af velfærdsteknologi er ingeniører med øje for funktionalitet. Det giver god mening: Kan teknologien fjerne eller mindske et handicap? Men ligesom biler ikke kun handler om transport, handler teknologi heller ikke kun om funktion.

Hvis teknologien skal bruges – og blive brugt med glæde – skal den passe ind i mit liv. Den skal tale til min hverdag, mine værdier, min stolthed og mine vaner. Og nogle gange også til mine pårørende.

Hvorfor fejler teknologien?

Meget velfærdsteknologi virker på papiret – men fejler i virkeligheden. Ikke fordi den teknisk set ikke virker, men fordi den ikke passer til det menneske, der skal bruge den.

Et par eksempler:

• En rollator kan være en fantastisk hjælp, men også et symbol på skrøbelighed. Når den får en indkøbskurv og ligner noget, man bruger i Brugsen, bliver den lettere at acceptere.
  
• Et høreapparat kan forbedre kommunikationen markant, men hvis det opleves som stigmatiserende eller svært at bruge i sociale sammenhænge, bliver det liggende i skuffen.
  

Hvad betyder noget?

Når jeg skal vurdere teknologien, ser jeg ikke kun på, om den virker. Jeg spørger:

1. 1.Gør den mit hverdagsliv lettere – eller mere besværligt?
   Teknologi skal hjælpe med de små opgaver: At tage tøj på, gøre sig klar, komme ud ad døren. Hvis det bliver mere bøvlet end før, ryger den ud.
   
2. 2.Giver den mening i mit liv?
   En teknologi kan skabe glæde, hvis den føles naturlig. Den kan føles meningsløs, hvis den ikke passer ind. Eller skabe utilfredshed, hvis den løser opgaven – men ikke på min måde.
   
3. 3.Hvordan påvirker den min selvfølelse?
   Jeg vil ikke mindes om mine svagheder hver gang, jeg bruger noget teknologisk. Jeg vil føle mig som mig selv. Derfor elsker jeg, at mit nødkald er bygget ind i et elegant armbåndsur. Specielt kan nogle digitale løsninger stille krav til mig, som jeg ikke kan honorere og som får mig til at føle mig dum. Derfor glæder det mig, hvis der altid er nogen med god tid, jeg kan ringe til, når det kokser for mig.
   
4. 4.Styrker den min selvbestemmelse og frihed?
   En rollator i kulfiber, der kan tages med i flyet som håndbagage, eller et iltapparat, der passer i en skuldertaske – det giver mig handlefrihed.
   
5. 5.Hvad betyder den for min sociale deltagelse?
   Teknologi påvirker mine relationer. Hvis den forhindrer besøg, gør den mig ensom. Hvis den åbner nye døre, giver den mig fællesskab.
   

Hvor går jeg hen for at få uvildig hjælp?

Brille- og høreapparatbranchen er gode eksempler. De har lært at tage højde for, at mennesker er forskellige. Men det betyder også, at det kan være svært at finde rundt i – og svært at skelne nødvendige funktioner fra “tilkøb”.

Hvor mange programmer skal mit høreapparat have? Hvad for noget brilleglas passer bedst til mit liv? Jeg savner uvildig vejledning og testresultater. I stedet skal jeg som forbruger vide rigtig meget – for at kunne vælge rigtigt.

Hvad kan vi lære?

Velfærdsteknologi er ikke kun teknik – det er menneskelig tilpasning. Og det skal mærkes.  Jo mere teknologien understøtter mit liv, min værdighed og min deltagelse, desto større chance er der for, at jeg tager den til mig.

Borgerne skal være med til at udvikle og vurdere teknologi med større blik for det levede liv. Jeg vil spørges – ikke kun til sidst, men fra starten.

Det handler ikke bare om, hvad teknologien kan. Det handler om, hvem den er til for. Hvordan tager man hensyn til det? Det handler fjerde artikel om.