Lev Livet langt

I mit arbejde med at kortlægge de mange aspekter af aldring i mit liv, nåede jeg til naboskabets aldring. Det var en overraskende opdagelse. Naboskab har altid været en del af mit liv – så selvfølgeligt som de daglige toiletbesøg. Fordi det altid er der, bemærker vi det sjældent. Men i virkeligheden er naboskab en væsentlig del af hverdagen, særligt når man har boet det samme sted i mange år.

Jeg har selv boet her i snart 50 år, siden vores børn var små. De otte huse på vores lille sidevej rummer velkendte ansigter, og jeg hilser glad på mine naboer, når jeg går til bussen. Men jeg har også indset, at naboskab er en vildt undervurderet størrelse. Det er en vigtig kilde til boliglivskvalitet – og ifølge undersøgelser er 70 % af danskerne tilfredse med deres naboskab. Der er dog regionale forskelle: Mens 29,5 % af danskerne generelt er meget tilfredse med deres naboer, er tallet i Jammerbugt Kommune hele 57,6 %.

Gode relationer til naboerne er tæt forbundet med høj livskvalitet. Parcelhusejere er generelt de mest tilfredse med deres naboskab, måske fordi de ofte har boet det samme sted i mange år.

Naboskabet ændrer sig med alderen

I begyndelsen var naboerne en naturlig ramme om familielivet. Da børnene flyttede hjemmefra, og vi forlod arbejdsmarkedet, fik naboskabet en ny betydning. Pludselig blev der mere tid til en snak på vejen. Med tiden udviklede det sig for nogle til et fællesskab – for andre til et praktisk naboskab med en hjælpsom gestus her og der.

Et særligt træk ved naboskab er at naboer er mennesker, som man ikke selv har valgt. Det kan tage tid, at lære dem at kende. Mange over 50 år har selskabelig omgang med deres naboer. De glider langsomt ind i vennekredsen. Det er vigtigt at have venner tæt på – lige nede ad gaden. Det er lettere, hvis man allerede har dyrket naboskabet, før pensionsalderen indtræffer.

Der findes mange slags naboskaber:

• De aktive fællesskaber, hvor man ses ofte og deltager i lokale aktiviteter.
• Det praktiske naboskab, hvor man låner sukker og holder øje med hinanden.
• De usynlige fællesskaber, hvor man mest nikker og sjældent interagerer. Heldigvis bor vi i type 1.
• Naboskaberne

Gangbarhed og livskvalitet

Mit naboskab inkluderer en lille skov 800 meter væk. Da vi havde børn hjemme og arbejdede, tænkte vi ikke over den. Nu er den en daglig kilde til glæde. Realdania har dokumenteret, at adgang til stier og natur forøger livskvaliteten markant.

Under Covid-krisen blev naturen et tilflugtssted – et sted, hvor man kunne gå en tur og tale med naboer på behørig afstand. Men byens veje og stier er mindst lige så vigtige. Gode gangforhold i nabolaget mindsker risikoen for fald og bidrager til lavere dødelighed af alle årsager.

Nabokonflikter – en skjult sundhedsrisiko

Naboskabet er en vigtig kilde til livskvalitet, men kan også blive en kilde til frustration. Ifølge Realdania har 21 % af danskerne været i konflikt med en nabo. De hyppigste årsager er støj (38 %) og uenigheder om fælles hegn eller arealer (21 %).

Forskning viser, at alvorlige nabokonflikter kan være decideret sundhedsskadelige. Et dansk studie har vist, at mennesker med vedvarende nabokonflikter har op til tre gange så høj dødelighed som dem uden konflikter. Stress fra konflikter kan føre til hjertekarsygdomme og dårligt mentalt helbred. Derfor er hyppig kontakt til naboerne måske med at forebygge konflikter, der kan vendes inden de vokser sig store.

Flytteovervejelser – eller ej?

Som naboskabet ældes, dukker tanken op: Skal vi flytte? Mange ældre overvejer det. De ender med at blive.Naboskabet er en af de vigtigste grunde til at blive boende. Flytter man tættere på sine børn, risikerer man, at de bliver den eneste sociale kontakt .Nye naboer kræver en aktiv indsats at lære at kende.

Flytter man til et område med mange jævnaldrende, kan det være lettere at finde nye fællesskaber. Men flytter man for sent, kan kræfterne til at etablere nye naboskaber mangle.

En sidste hilsen til naboskabet

Når livet slutter, mødes naboerne måske til begravelsen. Gravkaffen bliver mit sidste bidrag til naboskabets selskabelighed .

I mange områder er der tradition for vejfester – en god anledning til at pleje naboskabet og tage hul på vigtige samtaler. Et godt naboskab er noget, man selv skal opdyrke, mens tid er.

“Hvor er det dog en gave:
at komme hjem hertil,
at hilse op ad vejen,
hvor alle hilse vil.”