Lev Livet langt

Af Knud Ramian

Aarhus Kommune satser stort på velfærdsteknologi som en løsning på udfordringerne i ældreplejen. Med ambitionen om at gøre borgerne mere selvhjulpne og lette personalets arbejde har kommunen igangsat flere initiativer. De har været på studieture til Japan (Klik) for at lære af deres avancerede løsninger. De etablerer Velfærdsteknologiens Hus(Klik), hvor nye idéer testes og udvikles. Det seneste skridt er oprettelsen af en ny forvaltning: Digitalisering, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler under Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune søger en visionær forvaltningschef til at lede en nyoprettet forvaltning for ‘Digitalisering, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler’ (Klik). Denne forvaltning skal sikre planen ‘Endnu mere velfærdsteknologi’ (klik) . Den skal også prioritere, hvilke teknologier der giver mest værdi – både for borgere og medarbejdere. Den skal sikre en effektiv implementering.  Men hvad betyder alt dette i praksis, og hvor passer vi som borgere ind?

En borgers perspektiv: Kan teknologi løse ældreplejens udfordringer? 

Jeg har nået en alder, hvor jeg kan få brug for hjælp og velfærdsteknologi den dag i morgen, og jeg har mennesker omkring, som dagligt samler erfaringer. Derfor har jeg en reel interesse i, hvad der kommer til at ske. 

Mit første spørgsmål er: “Hvorfra kommer denne tyrkertro på velfærdsteknologi som løsning på ældreplejens problemer?”  Jeg har ikke hørt om personalemangel på hospicerne og ingen nedvurdering af deres indsats. Et plejehjem er, når alt kommer til alt, et langtidshospice. Der er altså andre veje at gå end den teknologiske, men ingen synes at tro på den vej.  Jeg så fx gerne at man fik fjernet frafaldet på sundhedsskolerne, fik lønningerne sat op og fik ældreplejen opgraderet i sygeplejeuddannelsen. 

Jeg er ikke imod teknologiske løsninger. Jeg er storforbruger. Aarhus kommune har da også to af deres mange succeskriterier for den nye chef, som handler om borgerne.

• Formidle og motivere løsningerne, så de giver mening og skaber værdi for borgerne. 
• Udvikle og fastholde brugen af fysiske hjælpemidler både i relation til borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og i forhold til arbejdsmiljøet. 

Den store udfordring

Det er meget fornemme kriterier, som vi må sikre bliver prioriteret højt. Sker det ikke risikerer man at velfærdsteknologien bliver lagt for had.  Det kræver, at man under de fine ord virkelig tænker sig grundigt om. Det vil være en risiko, at man fokuserer på, at teknologien løser det funktionelle problem. Derved kommer man til at overse om teknologien passer til borgerens hverdag og værdier. Så kommer man til at undervurdere udfordringerne.  Robotstøvsugere fungerer, men de ‘gør ikke rent’. Høreapparater bliver i skuffen, når opfølgningen stopper. Disse historier bør være lærerige eksempler. Borgerne er lidt usynlige i udviklingen, men vi bliver nødt til at involvere os. Måske kan borgerne hjælpe. Jeg kan finde ud af, hvad det vil sige, at noget giver mening og skaber værdi. Jeg vil i kommende artikler undersøge, hvordan  jeg – som borger- kan forholde mig  til velfærdsteknologien.