Et nytårsforsæt
Af Knud Ramian
Hvert år på 2. juledag, som var min afdøde mors fødselsdag, sætter jeg mig og skriver på forskellige slægtshistorier. Nogle er korte, som fx en historie om min mandolin. Andre er længere, som beretningen om min mors liv inden hun blev gift. I år blev det en fortælling om mine forældres liv i de 25 år efter, at jeg flyttede hjemmefra. Det er på forunderlig vis styrkende at få overblik over sin egen og slægtens historie.
Jeg har aldrig haft ambitioner om at samle det hele til en bog. Det giver mig frihed til at skrive præcis, hvad jeg har lyst til. Siden 2011 er det blevet til over et dusin små og store fortællinger på fra 3-30 sider. Måske er de mindre fortællinger en god måde, at videregive sin erfaringer på. Jeg synes, det er velgørende at fortælle et stykke livshistorie. Der er så mange forskellige metoder, at arbejde med sin livshistorie på.(klik her)
Den nære fortid
Med alderen er det blevet sværere at huske, hvad jeg lavede i forgårs. Min far skrev i mange år tre linjer hver dag. Jeg oplevede for nylig, hvordan disse få linjer gav et overraskende godt billede af hans liv i en bestemt periode. Inspireret af dette har jeg selv brugt et dagbogsprogram på min telefon – mit hedder “Day One”.
Desværre har jeg været lidt sporadisk i min indsats. Jeg ved lidt om vanedannelse. Man skal koble en ny vane på en gammel vane. (Klik her) I oktober besluttede jeg at skabe en ny vane. Hver morgen, inden jeg læser avisen, ser jeg på dagens opgaver i kalenderen. Dem kan jeg let komme til at overse. Så skriver jeg to-tre stikord om gode minder fra dagen før. Det går bedre og bedre og har styrket min taknemlighed!
Seddelmetoden udvikles
Jeg har tidligere fortalt om seddelmetoden til brug for livshistorien. (Klik her)Metoden går ud på, at jeg hver uge skriver mindst en seddel, som jeg lægger i en kasse. Et godt eksempel på, hvad seddelmetoden kan føre til, er H.C. Rasmussens skrift “At opleve Alderen”. Han skrev små noter om, hvordan aldring forløb fra han var 70 til 74 år gammel. Noterne blev senere samlet til et hæfte, som FUAM udgav med støtte fra Veluxfonden. Du kan finde hele hæftet gratis på Dropbox (klik her).
Det lykkes for mig i perioder at skrive sedler, men jeg glemmer det og minderne kommer ikke bare myldrende af sig selv.
Et nytårsfortsæt
Måske har du hundredvis af fotos fra dit liv, men hvad med dine minder? Fotos fanger ofte de store begivenheder, mens livet i hverdagene ikke er på billeder. Derfor vil jeg skrive mindst én seddel hver uge og lægger den i en kasse. Det er lykkedes for mig i perioder, men minderne kommer ikke bare myldrende af sig selv.
For at huske det bedre har jeg lavet tre nytårsfortsæt:
- Jeg bruger grønne sedler med temaer, fx “skole”, “ferier”, “hverdage” eller “venskaber”, som stimulerer hukommelsen. Jeg kan også selv bruge livshistoriekortene som jeg fortalte om.(Klik her)
- Jeg kobler vanen til onsdag aften, hvor jeg alligevel øver mig til kor.
- Jeg sætter kassen oppe ved klaveret, hvor jeg øver.
Metoden er enkel, men kræver udholdenhed. Måske kan mine overvejelser inspirere dig til at bevare dine egne minder.





Skriv en kommentar