Lev Livet langt

Af Knud Ramian

Noget af jeg kan blive bedre til med alderen, er kunsten at ‘udsætte’.
Til i morgen eller til aldrig? Du kan kalde det handlingslammelse eller procrastination.

Fremtidsfuldmagten, der ikke bliver skrevet

Vi kender det fra fremtidsfuldmagten. Vi ved alle, at en fremtidsfuldmagt er noget af det klogeste, man kan få lavet. Har man den ikke, kan det tage 7-8 måneders sagsbehandling i Familieretshuset at få godkendt sin datter som værge. Alligevel kan det tage rigtig lang tid at få den lavet.

Et arsenal af undskyldninger

Kunsten består i at have et tilstrækkeligt arsenal af undskyldninger, man kan fyre af. Fremtidsfuldmagten haster nemlig ikke – problemet er, at for mange bliver den lavet for sent og erklæret ugyldig.

En anden undskyldning er, at det sikkert er svært. Det er noget med jura osv. Det er bare, fordi man overhovedet ikke har sat sig ind i det. Så opdager man, at der ligger en kladde på borger.dk, som man stort set bare kan skrive af. Vil man bruge en advokat, fås de for  under en tusse. Man skal måske involvere sine børn. De har så travlt. Det tager sikkert en masse tid, og hvornår kan man lige finde en tom dag?

Sådan er der så meget

“Man burde gå til lægen,” tænker manden. Men han kommer aldrig afsted. Dybest set er han bange for, hvad lægen kan finde ud af. I bedste fald bliver han sat på en pille. Hanfår besked på at motionere noget mere, spise sundere eller drikke lidt mindre. Det vidste han også godt i forvejen, men han bryder sig ikke om at skulle bruge tid på det.

“Jeg burde have sat røgalarmer op i gangen. Jeg har faktisk købt dem, men kan ikke længere huske, hvor de ligger. Det ville vel tage et kvarters tid, men det opleves præcis så besværligt, at jeg aldrig kan finde det kvarter.”

Det er ligegyldigt

“Jeg skulle have fjernet det sidste ukrudt før frosten, så der var plads til forårsblomsterne. Det ser heller ikke så pænt ud, men nu hedder undskyldningen: ‘Jamen, det betyder jo ikke noget. Der kommer alligevel aldrig nogen, der skal se haven.’ (Der var engang, hvor ethvert besøg var ledsaget af en lille havevandring.) Mange ting mister betydning – fx når man bliver alene.”

Handlingslammelse

Tage Voss skriver om sin handlingslammelse:
“Man kommer hjem i sin bil, kører ind, standser motoren. Og bliver siddende. Sidder der muligvis i 5 minutter, muligvis et helt kvarter . Sidder og tænker på, at man skal tømme bilen, bære ind, fordele indkøbene. Man tænker det i detaljer, begynder forfra: først dette, så dette… men man får bare ikke begyndt. Der skal øjensynligt overvindes en betydelig starttræthed, tidligere ukendt. Gør man det op, viser det sig, at ens verden er garneret med forsømte gøremål, påtænkt igen og igen.”
Finder man bare en enkelt undskyldning, så kommer man ikke videre. Det værste er, at det langsomt går ud over ens selvværd.

Kuren

Jeg kender godt kuren. 1) Først må man ty til sin værdighed og sin selvrespekt. “Sådan en er jeg ikke. Hvis det bare er besværligt, kan det kun være sundt.” Selvfølgelig kan jeg finde ud af det. Jeg vil holde fast i min voksendom, tage ansvar og rose mig selv bagefter. 2) Tænke grundigt over spørgsmålet: Hvad er de tre små skridt, der vil gøre en forskel…3. tænke over, hvad der vil være en belønning? 4.) Ta’ de tre skridt et efter et 4, Giv mig selv ros og en belønning

Kilde: Tage Voss, “At visne ligeglad,” Forlaget Vandkunsten, 2008.