Lev Livet langt

–  i det frivillige sociale arbejde i Danmark

Når man ser på tallene, fremgår det tydeligt, at næsten halvdelen af de socialfrivillige – hele 46 procent – er over 66 år. Denne ældre generation udgør dermed den klart største gruppe blandt de frivillige, og de er på mange måder med til at holde sociale fællesskaber og støtteordninger i gang. Det er ofte de ældre, der har den tid, erfaring og det overskud, som kræves for at engagere sig i frivilligt arbejde på et dybt og vedvarende plan.

Denne indsats kommer til udtryk på mange måder. Det kan være som besøgsvenner, der skaber glæde og modvirker ensomhed hos andre ældre, eller som frivillige i sociale caféer, hvor fællesskab og samvær er i fokus. Mange engagerer sig også i lokalforeninger, kirkelige organisationer og velgørenhedsprojekter, som alle har til formål at forbedre livskvaliteten for samfundets mest sårbare. Deres engagement rækker langt ud over det konkrete arbejde. De bidrager til at skabe en følelse af samhørighed og solidaritet i samfundet, og de inspirerer de yngre generationer til at følge deres eksempel.

Den næststørste gruppe blandt de socialfrivillige er de unge i alderen 19-35 år, som udgør knap hver fjerde frivillig. Dette står i kontrast til aldersgruppen 36-45 år, hvor kun 7 procent engagerer sig i frivilligt arbejde. Det tyder på, at der er to perioder i livet, hvor man er særligt tilbøjelig til at melde sig som frivillig: i ungdommen og i den tredje alder. Det er her, man enten har overskuddet, nysgerrigheden eller livserfaringen til at gøre en forskel for andre.

De ældres rolle som frivillige handler ikke blot om at være praktisk hjælp i organisationerne. De er også mentorer og rollemodeller, som de yngre generationer kan lære af. Livserfaringen giver en særlig forståelse for de udfordringer, mange står med. Det betyder, at de ældre voksnes indsats ofte er præget af stor empati og forståelse, og det gør en enorm forskel for dem, der bliver hjulpet.

Derudover er frivillighed en stærk tradition i Danmark, som skaber sammenhængskraft og styrker følelsen af fællesskab. Her er det vigtigt at anerkende, at de ældre ikke blot bidrager med tid og kræfter, men også med erfaringer og evnen til at se ting i et større perspektiv.

Når vi taler om de ældre som frivillige, handler det ikke kun om deres store procentvise andel i statistikkerne. De bærer en tradition for fællesskab og omsorg i lokalsamfundet. De har en central rolle i at holde det frivillige arbejde levende og meningsfuldt – ikke kun for dem, der bliver hjulpet, men også for samfundet som helhed. Af figuren, der viser aldersfordelingen, fremgår det, at knap halvdelen af de socialfrivillige (46 pct.) er over 66 år, mens den aldersgruppe, der har færrest frivillige, er de 36-45-årige, som udgør blot 7 pct. af de socialfrivillige.

 Er du blevet senioriseret?

Det er glædeligt, at så mange seniorer er frivillige – eller er det? Kommunerne inviterer med jævne mellemrum deres nye folkepensionister til en særlig orienteringsdag – ofte i arbejdstiden. Det er en slags overgangsritual fra arbejdsliv til pensionsliv, nærmest en parallel til konfirmationen, men uden gaver. Denne begivenhed kaldte jeg engang for “seniorisering,” men det udtryk har jeg siden mistet retten til. Nu bruges det af frivilligspecialisterne Frederik C. Boll og Torben Fridberg til at beskrive den udvikling, at flere og flere af de frivillige er seniorer. Specielt i frivillige organisationers bestyrelser fylder de godt op. 

Men det vækker ikke udelt glæde. Som man kunne forvente, ses det i nogle kredse som et af de sædvanlige “seniorproblemer.” De er blevet for mange, men de er stadig rygraden.