Af Knud Ramian
Jeg undrer mig over de stadigt stigende statslige overskud, mens kommunerne år efter år tvinges til at spare. Ofte på bekostning af de ældre. Når vi som samfund aldrig har været rigere, hvorfor kan vi så ikke opretholde en ordentlig velfærd for vores ældre? Det spørgsmål vil jeg forsøge at belyse.
Det er naturligvis et politisk valg, hvor stor en del af samfundets ressourcer der skal afsættes til offentligt forbrug. Borgerne oplever det som en forbedring, når det offentlige forbrug vokser hurtigere end behovet. Det er en forringelse, når det modsatte sker. Siden 2010 har væksten i det offentlige forbrug været lavere end væksten i behovet. Det har medført færre medarbejdere og dermed en lavere service på flere velfærdsområder. Mange borgmestre har derfor svært ved at opretholde tidligere tiders serviceniveau, når kommunerne konstant mangler penge. Hvis der er stigende utilfredshed med servicen, skyldes det, at de nødvendige midler simpelthen ikke er til rådighed.
Færre plejeboliger, større behov
Med en kraftigt voksende ældre befolkning stiger behovet for pleje. Fra 2023 til 2040 forventes antallet af personer over 80 år at stige med næsten 63 %. For de ældre, der ikke længere kan klare sig selv med hjemmehjælp, er plejeboliger en vigtig del af plejen. Alligevel er antallet af plejeboliger pr. 1.000 personer over 80 år faldet med 23 % fra 2010 til 2021. Denne udvikling følger ikke med den demografiske udvikling og skaber betydelige udfordringer for fremtidens pleje og behandling.
Ældrerådenes bekymring
Formanden for Danske Ældreråd, Inger Møller Nielsen, har påpeget, at pengene til ældrepleje ikke har fulgt med den demografiske udvikling. Selvom kommunerne bruger flere penge på grund af flere ældre, er udgifterne pr. ældre faktisk faldet. Dette er sket, selvom Folketinget har givet ekstra midler for at imødekomme netop denne udvikling. Det er uforståeligt, at vi, trods vores velstand, ikke prioriterer ældreområdet højere.
Hvorfor skal kommunerne spare?
En artikel fra Zetland belyser kommunernes situation. Selvom de får flere penge, er det ikke nok. De er stadig tvunget til at spare på grund af stigende udgifter til inflation, flere ældre og børn samt et dyrere specialområde. Dette skaber en uholdbar situation, hvor kommunerne skal levere mere for færre penge.
Folketinget vil selv bruge skattekronerne
Mosbech og Barfort fortsætter: “Det er en ret ubekvem diskussion mange steder i Folketinget. Politikerne har på den ene side lovet folk, at de får god velfærd – der bliver passet på de ældre. Men på den anden side: Hvis de bruger alle pengene på det ude hos kommunerne, har de ingen penge til selv at lave politik. Til nye, store klimaprojekter, bedre offentlig transport, lavere skat eller noget nyt og vildt, vi ikke har kunnet forestille os endnu. Det er et stort dilemma for Folketinget, som vi snakker meget lidt om. Det er svært for en politiker på Christiansborg at sige: “I kan ikke få det hele. Velfærden kan simpelthen bare ikke følge med forventningerne, hvis vi samtidig vil lave ny politik fra Christiansborg, der også koster penge.” Så er det måske lettere at tale udenom – Så står borgmestrene og kommunerne og skal finde besparelser nu; og folk oplever, at velfærden ikke følger med forventningerne, men de forstår ikke hvorfor. Læs artiklen her.
Ifølge Zetland skyldes problemet altså, at Folketinget selv ønsker at bruge en større del af skattekronerne på nye projekter som klimainitiativer, offentlig transport og skattelettelser. Dette skaber et dilemma, hvor der ikke er penge nok til både at opretholde velfærden og samtidig gennemføre nye politiske initiativer. Resultatet er, at borgmestrene og kommunerne står med ansvaret for at finde besparelser, mens borgerne oplever en velfærd, der ikke lever op til forventningerne.
Selvfølgelig har vi råd til de svage ældre
Det er meget enkelt. De ældre voksnes skatteindbetalinger er til en overskudsforretning for staten langt op i alderen. Selvfølgelig kommer det til at koste at have mange syge, men staten har altså penge nok, men de er for nærige og vil bruge pengene (og få stemmerne) selv. Det kan de ikke være bekendt.





Skriv en kommentar