Bevar din fortid
Jeg har fortalt om seddelmetoden til brug for livshistorien. Metoden går ud på, at man hver uge skriver mindst en seddel, som man lægger i en kasse. På et tidspunkt kan man vælge at gøre noget med dem eller lade dem være minder, som de er. Måske har du hundreder af fotos fra dit liv. Fotos handler dog ofte om særlige begivenheder og ikke om, hvad du har tænkt på i hverdagen.
Et eksempel på, hvad der kan komme ud af denne metode, er H.C. Rasmussens skrift “At opleve Alderen.” Han skrev løbende små noter, som han senere samlede. H. Chr. Rasmussen, der var kontorchef i Socialministeriet, blev født i 1921 og gik på pension i 1997. Han var oprindeligt uddannet psykolog og skrev fra 70- til 74-års alderen små sedler om, hvordan hans aldring forløb. Han mente, at der manglede viden om aldringens forløb. Han arbejdede sammen med en lille gruppe mennesker i A3A – Akademiet for den 3. Alder. Hans hæfte blev til et stencileret skrift på 50 sider og blev udgivet med hjælp fra Veluxfonden. (Nogle husker måske stadig de stencilerede ark). Vi fik inden hans død tilladelse til at bruge hans arbejde i FUAM.
Uddrag af AT OPLEVE ALDEREN
Af H. Chr. Rasmussen
“Ligesom spædbarnet skal vænnes fra patten, skal jeg vænnes fra en række ting nu, hvor jeg ikke er erhvervsaktiv mere – ansvar, pligter osv. Men lad mig prøve at blive en positiv, menneskevenlig hedonist. At holde bevidst op er en ensom proces, og den retter sig mod et forventet rollespil. Når jeg siger, at jeg nu ikke længere vil organisere alt muligt, smiler folk venligt og svarer: ‘Ja, ja. Tror du, at du kan få os til at tro på det.’ Så giver de mig et tilbud, der forhaler processen. Man kunne let tro, at det er et spil fra min side for at holde dem i gang med tilbud. Det er det ikke. Skal jeg nå at skabe endnu en verden, må jeg ikke forsinkes for meget ved at holdes fast i tidligere mønstre. Men det er vist min natur ret fjernt at være grov og gå min vej.”
“Vi er faktisk ved at afvikle lidt. Måske for at have frihedsgrader til at arbejde med en ny fase af tilværelsen. Også for at der ikke skal ligge alt for meget efter os, hvis vi pludselig ikke kan være fysisk aktive mere. Vi rydder op og kører en del på lossepladsen. Vi har haft plads til at gemme meget, alt for meget. Men nu skal noget af det ud. Undervejs støder vi på gamle papirer og breve. Det er sjovt ad den vej at dykke ned i fortiden igen, men vi må være på vagt, så det ikke spærrer for meget for nutiden. Jeg vil ikke være fastansat nostalgiker. Men alligevel. Jeg fandt brudebuketten forleden dag, og i en stor stak breve også det brev, hvori jeg kort meddelte de gamle, at jeg kom hjem med en pige. Det må jo være skrevet for et par og halvtreds år siden.”
“Oprydningen var også lidt vemodig, fordi den pegede mod enden. Efter denne omfattende afvikling har det for mig vist sig lidt svært at komme rigtig i gang igen. Det er ligesom, jeg har afleveret lidt for meget af det, jeg stadig skal bruge noget af. Jeg mangler en del af en struktur i tilværelsen, og uden den er jeg ikke vel tilpas. Jeg har prøvet at skabe den med kunstige midler som fx planlægning og lignende, men det virker ikke ordentligt. Den skal komme spontant indefra.”
Er du nysgerrig?
Du kan downloade hele hæftet gratis fra dropbox (5mb) her: https://bit.ly/3IL1Uk0





Skriv en kommentar