Lev Livet langt

af Knud Ramian,

FUAM’ navneskifte til Foreningen til udvikling af Alderens Muligheder efter ikke mindre end 41 år kan ikke undgå at give anledning til overvejelser. Vejene i et langt liv er brolagt med selvmodsigelser. Den værste er, at selv om man gerne vil leve længe, bryder man sig ikke om at blive gammel. Det gælder også foreninger. Aldringen kan være ubehagelig og den er ikke sund, men hvis man er heldig, bliver man ældre dag for dag og før eller siden ligefrem gammel. Det skal bare helst ikke ske for hurtigt.

Tiderne skifter

Gennem tiden har den sidste del af livet haft skiftende navne og dens indbyggere ligeså. I 1935 kunne man udgive “Julehefte for gamle”. Det hed også Ensomme Gamles Værn – EGV. Det ville ikke gå i dag. På et tidspunkt i 1970’erne, hvor vi også begyndte at du’sse hinanden blev ‘gamle’ til ‘ældre’. Deraf ÆldreSagen. Alderdommen blev afløst af det optimistiske ‘Den tredje alder’, som førte til, at der jo også måtte være en mindre optimistisk udgave, som blev kaldt ‘Den fjerde alder’.

Ordet ‘ældre’ der betegner mennesker fra 65 til 120 er på vej ud som ‘gamle ’var det. De ‘ældre’ betyder i praksis, at man ikke aner, hvad folk taler om, når de taler om ældre. Nu skal der tales om ‘seniorer’( som skulle være yngre end ældre!) Det hedder seniorpension, seniorbofællesskab.

Nyskabelser

Selvom alderen er noget, der er kommet for at blive, må man tage den til sig i ganske små bidder. Det får hele tiden nogen til at prøve at få det bedste ud af det, ved at give deres alder et ‘kælenavn’ enten som et forsøg på at undgå at falde i gamlegryden, for at lave oprør eller for at stive sig selv af. Navnet skal for en stakket sund sige noget pænt om det sted i livet, hvor man lige nu opholder sig. Jeg har en lille samling af betegnelser, som jeg kunne finde på nettet. I 2010, da lavede jeg en første liste, var der såmænd en hjemmeside, der kaldte sig for ’Seniorfryd’, men fryden var en kortvarig fornøjelse, men den var nu også kun lavet for at tjene penge. Jeg synes, at det er interessant med disse kælenavne. Nu rummer listen knapt et halvt hundrede navne. Du finder dem her. http://bit.ly/2hoL1l5.

Sidste nyt

Jeg har på FUAM’s debatside på facebook drøftet mulighederne for nyskabelse. Plusalderen, + alderen, bonus alderen, merlivet sender signalet om de ekstra år mange får. Seen-age alderen får tankerne hen på de mange frihedsgrader. Vi kan bare gå i gang med at eksperimentere med sproget. Stop ‘alderdommen’ og tænk på hvad Piratos og hundeprutter har gjort ved lakridserne. Adam Holm kalder sig et rosinhoved. Lilly i Sven Brinkmanns sidste bog taler om ‘undergangsalderen’. Vi ved ikke, hvor vi ender. Morten Hillgaard Bülow brugte ordet ordet ‘gammelhed’ i tidsskriftet Samfund og aldring, og Mette Thing Baltzar introducerede mig til ‘alderdommeligheden’ med ordene “Hvis ungdommelighed er synonym for uerfaren, så kan alderdommelighed i al sin enkelhed være synonym for erfaren”.

I Norge etablerer man 18-19 juni et to-dages seminar for at fejre “Livets sidste kapitler”. Det er så dejligt åbent uden dom. Der er altså flere kapitler til sidst, og vi ved ikke ved, hvor mange kapitler, der er.

Den rigtige vej frem

Det er altid betænkeligt med navne, der henviser til en alder eller en bestemt alder. Når vi bliver mere og mere forskellige med alderen, bliver den intetsigende. Det er ikke alderen og vores krop, der har betydning. Det er det liv, vi lever. Det kan rumme mange facetter. Jeg lever lige nu i gensynsalderen. En kaffe på torvet i Ribe får minder til at vælde frem. Glæden ved gensyn bliver stærkere og stærkere. I andre sammenhænge kalder jeg mig for seniorist, der antyder et vist engagement.

Et af de mere nøgterne forsøg blev lavet af Danmarks Radio for mange år siden. De lavede en undersøgelse for at kortlægge forskellige brugergrupper blandt deres ældste. De fandt nogle grupper, som de gav betegnelser, der fokuserede på træk ved menneskers livssituation. Jeg husker følgende om deres betegnelser. De talte om “De arbejdende seniorer”, hvis hverdag er præget af forpligtelser og gøremål, som minder meget om arbejdsliv som småjobs, foreningsarbejde, aktive bedsteforældre, frivilligt arbejde. “De frie seniorer” er uden den type af forpligtelser, men lever et aktivt fritidsliv som livsnydere. “De tilbagetrukne seniorer” har nogle skavanker, men klarer sig selv, er hjemmegående med god tid og uden den store udadvendte aktivitet. “De afhængige seniorer”er kommet i den situation, at deres hverdag i varierende grad er afhængig af hjælp fra andre. Disse fire grupper signalerer forskellige grader af aktivitet og udadvendthed, som kan findes i meget forskellige aldersgrupper. Det er en meget brugbar opdeling.

Vi er i fuld gang med at udvikle sprog til brug i det lange liv. Selv holder jeg meget af ordet ‘Merlivet’, ‘Gensynsalderen’ og ordet ‘Seniorist’, der blev opfundet af min kone. Sproget er i evig bevægelse, og vi ved aldrig, hvor det fører os hen, men vi kan deltage i udviklingen.

Litteratur:

Ramian.K (2021) Oppe i årene: Giv din alder et kælenavn. Nyt fra FUAM, nr.6, 2021

Tøsse, S. (2016). En ny aldring. Gerontologi, 32(2), 4. En god artikel om udviklingen i opfattelsen af alder.

Denne artikels første udgave er fra “Nyt fra FUAM”, nr. 6, 2021