Af Knud Ramian

Som det fremgår af Lotte Evrons artikel, er fald noget af det farligste, man kan udsætte sig for, og faldtendens kan  forekomme allerede midt i tresserne. En af mine venner faldt i sin entre og brækkede sin hofte. Hendes mobiltelefon lå oppe på hylden, hvor hun ikke kunne nå den! Siden da…..

Man bør opfatte mobilen som en slags styrthjelm

Mobilen er også en sikkerhedsforanstaltning for aldrende voksne, men specielt for kvinder kan det være svært at gå rundt med en mobiltelefon. 

Lommerne i kvindebukser er af en eller anden grund meget, meget mindre end i herrebukser, hvor mange mobiler let kan glide ned. Mange mobiltelefoner er også blevet altfor store til lommebrug. Lisbet Thorendahl havde broderet det smukkeste mobiletui, der let kunne sættes på stropperne i et par bukser. 

Går man derimod i kjole kan det være rigtig svært at få plads til mobilen. Jeg opdagede dog, at en af mine venner havde fundet en smart og klædelig løsning, som jeg gerne vil reklamere for her. Det er en mobiltelefonkæde. Man kan på nettet finde mange smarte udgaver i forskellige farver. De kan fås til de fleste modeller til under hundrede kroner. Desværre er forfængeligheden en af fornuftens værste fjender, men denne løsning er da smart nok til de fleste. På med mobilen!

gero, nyt

Skriv en kommentar

Jeg er Knud Ramian

Velkommen! Jeg vil gerne sammen med min kone blive gammel, stolt og glad. Alderen kommer helt af sig selv, men gør stolthed og livsglæde også? Der skal mere end kost og motion til. Her er tekster om aldring, som gør mig klogere, gladere og måske verden bedre at blive gammel i. Vil du hjælpe til? Meld dig ind i FUAM klik her: https://bit.ly/3H6pDtO

Let’s connect