Lev Livet langt

Af Knud Ramian

Det følgende handler om reklamernes betydning for opfattelsen af aldring. Den første del er en anmeldelse af et seniormagasin, der kommer sammen med den daglige avis. Anden del fortæller om nogle forsøg på at lave en helt anden slags annoncer med positive billeder af ældre voksne.

 Er Seniormagasinet vejen til et sundt og aktivt liv? 

Min papiravis – det er en helt særlig luksus og et alderstegn at læse sådan en hver morgen – har jævnlig et tillæg, der hedder “Senior – Vejen til et sundt og aktivt liv”. Det er annoncefinansieret og kommer 4 gange om året, så der må være penge i at henvende sig til folk som mig. Efter læsningen sidder jeg alligevel tilbage med en underlig fornemmelse af den livsfase, som jeg befinder mig i. 

Man kan mærke, at de gør sig umage for at leve op til deres titel. Tillægget indeholder interessante artikler om kunstnere, letlæste informationer om kost, kropsøvelser, nye aktiviteter, kunstudstillinger, kulturelle arrangementer og forskellige udbud af rejser. De redaktionelle artikler er for det meste understøttet af glade illustrationer af sympatiske ældre voksne. De passer meget godt til det segment af ældre voksne avislæsere, der holder gang i kulturlivet og rejsebranchen. 

Kan man kun tjene penge på hjælpemidler og testamenter?

Bladet er tydeligvis finansieret af reklamer. Det er lidt interessant, hvem der poster annoncepenge i et seniormagasin. De fleste annoncer har illustrationer, men der er få der indeholder billeder af målgruppen. Reklamen for kroophold er rent ungdommelig romantik, annoncen for tandrejser har også et billede af et ungt par. Har de virkelig brug for implantater? Allerede på side 5 møder jeg den første annonce for el-kørestole. Antallet af ældre voksne på elcykler er stærkt stigende, men det har ikke fået annoncøren til at skabe en annonce, som jeg kan identificere mig med. Det er sikkert bevist, at først hen mod slutningen af bladet tiltager mængden af “dødelighedsannoncer” dvs. annoncer, der vil have mig til at tænke på min nært forestående død og derefter testamentere eller donere penge til velgørende formål, mens jeg endnu kan nå det. Der er også annoncer for skovbegravelser og mindesider på nettet. Endelig er der “gebrækkelighedsannoncer “ dvs. annoncer for dropfødder, tunge ben, gigthænder, automatlænestole, gigthjælpemidler, tunge ben etc. Jeg glæder mig over at nummeret ikke havde flere sider. Det er en ørkenvandring i hjælpemidler. Når man er kommet igennem bladet, sidder man tilbage med en noget blandet oplevelse af et sundt og aktivt liv. Det er en balance, der tipper.  Magasinet har også en webudgave, hvor tidligere redaktionelle artikler kan læses, og hvor annoncørindholdet ikke fylder så meget. 

Hvad er forklaringen på nedvurderingerne af ældre voksne? 

Er det håbløse reklamebureauer, der ikke tænker på deres målgrupper? Er det i virkeligheden reklamefolk, der virkelig ved, hvad der sælger? Er det annoncører der ikke gider bruge penge på en vedkommende annoncering? Er forbrugerne tilfredse med den form for annoncering, så sælgerne ikke behøver at gøre mere ud af det? Hvor er alle de andre firmaer, der har et stærkt segment blandt ældre voksne? Vin-firmaer, is-firmaerne, dansk champagne, operabio, haveudstyrs-producenterne? Er det bladet, der ikke opsøger dem? Jeg har ikke svarene, men konklusionen er, at bladet på grund af annoncørerne egentlig modvirker sig selv. De kan ikke understøtte oplevelsen af, at jeg er en del af et sundt og aktivt liv. Som jeg vil belyse i den næste artikel er der andre måder, at gøre det på.

Kilde: https://seniormagasin.dk/

Hvor skal du hen i ferien?
Kan reklamer ændre billedet af mennesker, der har levet længe? 

Det kan du undersøge det ved at bestille et værelse på “The Pleasure Recidence”. Er du træt af mine klager over dagens alderisme? Måske er det reklamebranchen, der skal skabe det nye billede af mennesker sent i livet?  Der er faktisk firmaer, der målrettet satser på “langtlevende mennesker, der nyder livet til allersidste dråbe”.

Det er en helt særlig film. Se den her: https://bit.ly/3t4ssW1

 De skriver selv om filmen “The Pleasure Residence”: “Filmen er en overdådig, filmisk fantasi. Hvis det ikke får dig til at føle spændingen ved eskapisme og nydelse, så tjek venligst, at du har en puls.” “Du kan blive gammel eller blive  klassisk”. Her er der tale om en reklame for en ispind – en classic ! 

Et andet firma, der forsøger sig med den positive forførelse skriver: “Chardonnay er for mennesker, der ved lidt om, hvordan det er at leve”.

Se her: https://prn.to/3N68Vfy

Nyd livet til sidste dråbe

Det er også dem, der har forfattet det ovenstående citat: “Langtlevende mennesker, der nyder livet til allersidste dråbe”. Som man måske kan gætte er det et firma, der sælger noget drikkeligt, nemlig Chardonnay. De skriver om deres reklamekampagne: “Den nye kampagne viser ældre vindrikkere som “livlige, eventyrlystne og kloge”. “Vi så en mulighed for at nå vores forbrugere på en ny energifyldt måde, der ikke læner sig op af stereotyperne, men hylder, hvem de faktisk er – fyldt med den livserfaring, som vi alle håber at opnå.” Du kan se deres reklamevideo her: 

https://bit.ly/3x2EH7U
Andre firmaers reklamer kan du se her: to Airbnb and Toyota Venza, 

Direktøren for firmaet Jon Zapolski udtaler: “Vi ønsker at se ældre voksne der morer sig i stedet for at blive gjort til grin, forelsker sig i stedet for at falde ned, og starter på noget nyt i stedet for at holde op.

Artiklen har været bragt i Nyt fra FUAM, juni, 2022 s. 10-12