Rids fra 60-års krigen mod alderismen
Af Knud Ramian, maj 2018, rev jan.2024.
Fra tidernes morgen har holdningen til alderdommen været tvetydig. Det er både et ønske om at blive ældre og en frygt for at blive gammel. Selv den stærkeste af de gamle nordiske Guder Thor kunne ikke hamle op med ‘Ælde’. Generation efter generation har måttet finde sine metoder i kampen mod Ælde. Jeg har været med fra starten af FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder. Nu i 2024 Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder). Det er en forening fra 1979 altså næsten ti år før ældresagen. Vi har altså i snart 40 år har været optaget af alderdom og alderdommens muligheder. Fra dette udsigtspunkt vil jeg fortælle, hvordan oprøret mod ‘den sorte gryde’ har klaret det.

I 1979 var der et ældrebillede præget af at trætte mennesker, der havde brug for efterlønnen. Alderdommen var ensomhed, enfoldighed og elendighed. Den gamle bedstemor i gyngestolen var den positive udgave. Allerede i 1979 var det et dybt forældet billede. Det var det ældrebillede, FUAM gjorde oprør imod.
De ældre voksnes liv har ændret sig positivt i de sidste 40 år. Det er, som om ikke alle har opdaget det.
Levealderen stiger med 2 mdr. Om året. De ældre voksne er sundere end nogensinde. De arbejder længere på arbejdsmarkedet. Antallet af handicappede ældre i plejeboliger falder år for år. Halvdelen af 70+ er frivillige. Livskvaliteten topper i midten af halvfjerdserne. På trods af skilsmisser, tab af arbejde, ægtefælle og færdigheder er de ikke særlig ensomme. De er organiserede og har ældreråd. Gruppen indeholder livets mest robuste mennesker.
Har det gjort noget ved Ælde? Hvordan tæller alt dette med i de yngre ældres fremtidsudsigter? Glæden ved at kunne blive gammel? Hvor bliver forventningens glæde af?
‘Bro, bro brille’ for voksne
Selvom vi ved, at vi med alderen bliver mere og mere forskellige, tillader vi stadig os selv at tale om ‘de ældre’. Vi slår de mest forskellige mennesker i alderen fra 60 – 110- et spand på 50 år!- sammen i en stor gruppe. Det betyder, at vi, hver gang vi taler om ‘de ældre’, ikke aner, hvad vi taler om. Det er ikke lykkedes os at udvikle nuancerede måder at tale om de 50 år af livet. Hver gang vi taler om de ældre, kommer vi til at slippe vores indre ‘Ælde’ ud. Vi aner stadig den ensomme, enfoldige og elendige Ælde, der bevæger sig på gravens rand med rollator eller i kørestol. ‘Ælde’ peger på skiltet : ‘Det er din tur, du skal den vej’.
Med dette indre billede af ‘gammel’ skal man godt nok vogte sig for at komme i alderdommens ‘ sorte gryde’. Det er en slags ‘Bro, bro, brille’ – leg for voksne. Alle vil gerne slippe. Derfor har vi længe haft gentagne oprør. Vi vil ikke ned i den sorte gryde. I steder forsøger vi at skabe nye billeder, som vi synes passer til vores selvopfattelse. Hvert oprør har sine egne mærkesager og særlige bannerførere. Udover argumenterne byder de ofte også på sproglige fornyelser. Det tilbyder tilhængerne en ny identitet, der kan signalere, at man ikke er nået til alderdommen.

Sådan ser den sorte gryde ud i de halvtredsåriges øjne (Foto: Knud Ramian)
FUAM oprøret: Glæd dig alderdommen.
Da FUAM Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder blev til i 1979. Det var – længe før ældresagen (1987). I 1979 var der en dedikeret gruppe med forskningen i ryggen. De ville gå til modstand mod opfattelsen af de gamle som ensomme, enfoldige og elendige. FUAM var og er ikke et oprør mod alderdommen, men imod opfattelsen af den. Det står i vedtægterne: FUAM er mennesker der arbejder aktivt for at gøre alderdommen til et livsafsnit, som man møder med tro på, at der er muligheder, udfordringer og indhold i tilværelsen. FUAM taler ubesværet positivt om alderdom. FUAM’s glade budskab er aldrig blev rigtig populært, selvom vi får mere og mere ret.
Bliv grå panter: Vi er ikke gået i stå’
Et af de tidlige oprør var De grå pantere (1989) der hentede deres identitet fra The Gray Panthers i USA allerede i 60’erne. I Danmark findes der stadig en del grupper af Grå Pantere. De dyrker den udviklende alderdom, selvorganiserende grupper og højskoleaktiviteter. Viborg Pensionisterne sagde: “Sørger vi for at følge med i, hvad der sker i samfundet, bliver vi også ved med at forny os”. ”Gamle skal ikke gå i stå, men blive ved med at vokse. For så at visne smukt.” På den måde forsøger de at rykke ved ældrebilledet.
“Gamle er unge, der er blevet ældre”
var mottoet, når den karismatiske læge Ester Møller i 80’erne rejste landet rundt for at bekæmpe svækkelsesmyten. Hun opdagede at hendes 80 patienter i stedet for at gå til læge lå på deres knæ og skurede gulve.
De nye aldres oprør – 50+’ere bliv i voksnes rækker
På et tidspunkt skifter oprørene karakter. De 50+ årige rør på sig. De vil slet ikke være ældre, men noget andet. De har tilsluttet sig Lone Kühlmanns og Henning Kirks motto: Afskaf alderdommen bliv i de voksne rækker (2012).
Meld dig til plusalderen
Plusalderen (2010) blev titlen på en bog af radio-journalisten Monica Krogh-Meyer. Det var et forsøg på opskrive værdi er 50+’erne. “De arbejder længere, lever sundere og mere aktivt end nogensinde før, og de har bestemt ikke lyst til at blive ‘dømt ude’. De har bare tænkt sig at blive ved”. Sådan har hun levet lige siden – som omrejsende i plusalderen. Med plus-aldrene fik ‘de ældre’ et banesår.
Bliv alderspilot
‘Alderspiloterne’ blev lanceret af TV-journalisten Trine Sick. Der kom også et site, Alderspiloterne.dk, som tilbød såvel netværk som kurser, rabatter, information og blogs. “Alderspiloterne er for jer, der snart tager hul på en ny fase i tilværelsen, og som stadig har masser af livslyst og appetit på at udvikle jer, udforske verden, prøve nyt, skifte bane, lære mere og øse af jeres erfaring og livsoverskud. Hun har skrevet bøgerne “Uden alder” (2008-17).
Træn din seniorkraft
Nogle af oprørene angriber svækkelsesbilledet. Betegnelsen ’Seniorkraft’ er også kommet til os. Det er i Danmark en betegnelse for aktive seniorer, der demonstrerer præstation og fysiske udfoldelser f.eks. fitness Med seniorkraft kan man holde aldringen stangen. I Sverige handler det om seniorer i arbejde.
Vis dit grå guld eller bliv sølvræv
Blandt de mere poetiske oprør er nye måder, at omtale seniorsegmentet på. Når man omtaler det grå guld eller sølvrævene hentyder det til det faktum at landets pensionister ejer en betydelig del landets samlede formuer. Sølvrævene bliver også brugt i foreninger fx en sportsflyveklub, en sejlklub eller modelflyveklub som betegnelse for seniorafdelingerne. Det er et oprør, hvorved man kan hæve sig lidt over blot at være senior – et udtryk, som også ender med at blive slidt ned.
Opgøret med pensionistlivet
En del oprør er opgør med opfattelsen af den gamle arbejdskraft som forældet og et forsvar for den arbejdende senior. Generation + er en bog af Peter Brüchmann på knap 300 sider. (2013)Undertitlen er ‘High performance hele livet’. Han argumenterer for de modne medarbejderes utrolige ressourcer og klogskab. De kan under den rigtige ledelse kan holde til fremtidens pensionsalder på 77 år.
Bliv en fugl Fønix
Ove Lund mener (2016) at EN NY GENERATION er ved at tage form. En generation Fønix, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer. De er verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile og så videre. En generation, der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.
Meld dig til seniorstyrken og bliv fuldvoksen
Kan man ikke leve op til kravene for Generation + eller Fønix kan man melde sig til Seniorstyrken. Her er håb for de, der har svært ved at slippe arbejdsidentiteten, for det skal man ikke. Man er bare blevetFuldvoksen. Poul-Erik Tindbæk ser en Fuldvoksenbevægelse vokse frem. I bogen “En tredje karriere” (2014)plæderer han for, at man skal se på den nye livsfase som en karriere over 25 år, der skal planlægges fx sosm frivillig. Vi skal ikke se os selv om en ældrebyrde men som enSeniorstyrke.
Bliv Seen-ager
Et af nyeste skud er seen-agerne. Hvor oprørsgrupperne de grå pantere, plus-alderen, generation +, seniorkraft, er alvorlige sager, er der kommet en ganske anden munter udgave for de ungdommelige ældre voksne.
Nu vil “seenagerne” tage kampen op mod alderdommen på en helt anden måde end fx ‘De grå pantere’. Seenagerne ser på sig selv med ungdommens øjne. Hør bare: “Jeg har alt, hvad jeg ønskede som teenager, kun 60 år senere. Jeg behøver ikke at gå i skole eller arbejde. Jeg modtager en godtgørelse hver måned. Jeg har min egen ipad. Jeg kan komme sent hjem om aftenen. Jeg har et kørekort og min egen bil. Mit sygesikringsbevis giver mig lov til at købe spiritus og tobak. De mennesker, jeg er sammen med, er ikke bange for at blive gravide. Og de bruger ikke stoffer. Og jeg har ikke bumser. Livet er fantastisk! “- Kilde ukendt.
Kan vi holde op med at lege bro, bro brille?
Denne årelange historie om oprørene mod ‘Ælde’ viser, hvor dybt alderismen stikker i os alle. Viser også hvor lidt de sproglige nyskabelser hjælper. Hvis vi vidste, hvordan den kunne uddrives, ville det jo ikke være nødvendigt konstant at starte nye oprør for stadigt yngre mennesker på vej ind i plusalderen. De unge har haft ’ælde’ med sig hele tiden. Det er som om oprørene i sig selv vedligeholder og markedsfører det vansirede billede af ælde. Når FUAM taler om alderdom, møder vi stadig fornægtelsen.
Men nu ved vi noget om at ændre fordommene. ‘The Frameworks Institute’ har faktisk vidensbaserede svar på, hvad der skal til for at ændre vores forestillinger om alderdommen. Hovedresultaterne i “Reframing aging” (2017)sådan ud i min fortolkning:
1) At vi skal undlade at bruge “de ældre” , som fællesbetegnelse, men bliver meget mere konkrete. Hvilken slags mennesker mener vi? Vi kan i det mindste lukke dem ind i voksenlivet som ældre voksne.
2. At vi begrænser brugen af ordet ‘Alderdommen’, og kun benytter det, når vi vil sige noget positivt. Mange glæder sig ikke til alderdommen , mens de gerne vil leve et langt liv. Så lad os bruge det.
3. At vi bliver bedre til konkret at illustrere, hvad det positive er ved det lange liv.
4. Hvis vi vil sige noget om problemerne i det lange liv, skal vi være konkrete og ikke skyde skylden på alderen og alderdommen.
5. Den store opgave er, at vi skal være rigtig mange. Vi skal være enige om at praktisere disse budskaber over lang tid.
Kan vi det?
Artiklen har i forkortet udgave været blogindlæg hos ”Alder 3.0”




Skriv en kommentar